Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Rosmer (rejser sig)
Jeg har opgit den. Jeg maatte opgi den, Kroll.
Kroll (rystet, men behersket)
Ja saa, — ja saa. — Ja, ja, ja. Det — Var det kanske
derfor, du traadte ud af kirkens tjeneste?
R osme r
Ja. Da jeg blev klar over mig selv, — da jeg fik fuld
visshed for, at det ikke var en forbigaaende anfægtelse,
men at det var noget, som jeg aldrig mere kunde eller
vilde komme ifra —, da gik jeg.
Kroll
Saa længe har det altsaa gæret i dig. Og vi — dine
venner har ikke faat noget at vide om det. Rosmer,
Rosmer, hvor kunde du dølge den sørgelige sandhed for os!
Rosm er
Fordi jeg syntes, det var en sag, som kun vedkom mig
selv. Og saa vilde jeg da ikke volde dig og de andre
vennerne nogen unødig sorg. Jeg tænkte, jeg kunde bli
ved og leve her som hidtil, stille og glad og lykkelig.
Jeg vilde læse og fordybe mig i alle de værker, som før
havde været lukkede bøger for mig. Rigtig inderlig leve
mig ind i den sandhedens og frihedens verden, som nu
er blit mig aabenbaret.
Kroll
Frafalden. Hvert ord vidner om det. Men hvorfor
bekender du saa dette dit lønlige frafald alligevel? Og
hvorfor just netop nu?
Rosmer
Det har du selv tvunget mig til, Kroll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
