Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Rosmer
Men er da dette et brudd!
Kroll
Dette! Det er brudd med alle dem, som hidtil stod dig
nær. Nu faar du ta følgerne.
Rosmer fik bittert føie hvad et slikt brud
betyr, han blev revet ind mellem den politiske
partimølles grusomme vinger, hans navn blev
besudlet paa det ubarmhjertigste; slike mænd som
rektor Kroll og hans konsorter kjender intet hensyn,
naar fanatismens ild er tændt i deres hjerter.
Rosmer følte sig naturligvis yderst ilde ved at bli
hvirvlet ind i en kamp, hvis raahet saaret hans
fine natur i dens inderste væsen. Men det var
allikevel ikke det som var det avgjørende ;
angrepene utenfra kunde nok smerte ham, men det
vilde ikke ha knækket ham. Den avgjørende kamp
stod i hans eget indre. Rosmer hadde — trods
alle skrupler og betænkeligheter — dog hat et
fast punkt i sin sjæl som ikke vaklet, som var
hans livs balanse og hans væsens harmoni: den
gode samvittighet, den glade skyldfrihet. Nu blev
ogsaa den berøvet ham, og dermed var
nederlaget git.
Rosmer hadde været ulykkelig i sit egteskap,
han hadde ikke magtet at gjengjælde Beates
lidenskabelige kjærlighet, og hendes sind var blit sykt
i deres samliv; da hun fik besked om at hun
aldrig kunde faa barn, blev hun fortvilet til
vanvid; hun levet nogen aar i sindsforvirring, indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
