Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Rosmer
(sætter sig tungt ned i sofaen)
Aa, lad være! Jeg ser nu tilbunds i det hele. Jeg har
været som en handske i dine hænder.
Rebekka
Hør nu, Rosmer. Lad os tales ved om dette her. Det
blir sidste gang. (Sætter sig i en stol ved sofaen.) Jeg havde
tænkt at jeg vilde skrive dig til om det altsammen, —
naar jeg var kommen der nord igjen. Men det er vei
bedst, at du straks faar høre det.
Rosmer
Har du endnu mer at tilstaa?
Rebekka
Jeg har det store igen.
Det var én ting hun hadde fortiet i sin
bekjen-delse, kanske tænkte hun at det ikke skulde bli
nødvendig, og under enhver omstændighet kunc^e
hun jo ikke tale om det, naar Kroll var tilstede;
det var noget som udelukkende vedkom Rosmer
og hende. Nu sa hun det; hun tilstaar at hun
begyndte paa Rosmersholm bare med tanken paa
at gjøre sin lykke paa en eller anden maate, og
hun trodde at hun dengang kunde drive igjennem
hvad det skulde være, for dengang kjendte hun
ikke hensyn, ikke forhold at vike avveien for. —
«Men — saa kom begyndelsen til det, som har
knækket viljen i mig, og skræmte mig saa ynkelig
for hele livet.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
