Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Rosmer
Desværre, det har du nok ret i.
Rebekka
Men da jeg saa fik leve med dig her, — i stilhed, — i
ensomhed, — da du gav mig alle dine tanker
uforbeholdent, — hver en stemning, saa blødt og saa fint som du
følte den, — da gik det store omslag for sig. Lidt efter
lidt, — skjønner du. Næsten umærkelig, men saa
overvældende tilslut. Lige til bunden af mit sind.
Rosmer
Aa, hvad er dog dette her, Rebekka!
Rebekka
Alt det andet, — dette stygge, sansedrukne begær, det
kom saa langt, langt bort fra mig. Alle disse opjagede
magter slog sig stilfærdigt ned i taushed. Der faldt en
sindshvile over mig, — en stilhed, som paa et fugleberg
under midnatssolen oppe hos os.
Rosmer
Sig mere om dette. Alt hvad du véd at sige.
Rebekka
Der er ikke stort andet, du. Det er bare det, at saa kom
der kærlighed op i mig. Den store, forsagende
kærlighed, der nøjer sig med samlivet, slig, som det har været
mellem os to.
Rosmer
Aa, — ifald jeg biot havde anet et fnug af alt dette!
Rebekka
Bedst saa, som det er. Igaar — da du spurgte mig, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
