Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Lyn gstran d
Nej, ingen verdens ting, frue. — — — Men netop
derfor har jeg faat slig svær lyst til at gøre et kunstværk
af det. Den troløse sjømandskonen ser jeg saa lebendig
for mig. Og saa hævneren, som er druknet og som
alligevel kommer hjem fra sjøen. Jeg kan se dem begge
saa tydeligt.
Ellida
Jeg ogsaa (rejser sig). Kom, — lad os gaa ind. Eller helst
ned til Wangel. Jeg synes, her er saa kvælende lummert.
Lyngstrands fortælling gjorde et voldsomt
indtryk paa Ellida; hun er ikke i tvil om at
amerikaneren var hendes «forlovede», og næste gang
hun træffer Lyngstrand, spør hun ham — nølende,
som drevet av en tvangsforestilling: «Hvorlænge
kan det vei nu være siden De gjorde den rejsen?1
–-Den rejsen, De fortalte om i formiddag?»
— «Aa, det er vei saa omtrent — Bi lidt. Jo,
det er nu godt og vei tre aar siden.» «Tre aar
altsaa.» — «Eller lidt mere. Vi gik fra Amerika
i februar. Og saa forliste vi i mars. Det var
jévndøgnsstormene, vi var kommet ud for.» —
«Altsaa paa den tiden var det —.» — Nu visste
hun besked, for netop i den tid var det at uroen
var kommet over hende; i samme stund som han
langt borte i det fremmede fik vite at hun hadde
giftet sig med en anden, var billedet av ham
dukket op i hendes sjæl og hadde fyldt hende med
rædsel; paa en hemmelighetsfuld maate hadde
hans vilje meddelt sig til hende og magtstjaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
