Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Hilde
(ligesom i stille, fortvivlet triumf)
Men helt til toppen kom han. Og jeg hørte harper i
luften. (Svinger sjalet opad i vild inderlighed.) Min — min
bygmester!
Hildes kongerike var allikevel reddet.
Fjorten aar før «Bygmester Solness» utkom,
skrev Ibsen de berømte vers:
At leve er krig med trolde
i hjertets og hjernens hvælv,
at digte, — det er at holde
dommedag over sig selv.
Disse ord har sikkert sin gyldighet for hele
Ibsens produktion, — ialfald saa langt tilbake som
til Fru Inger. Men hittil hadde domsavsigelserne
ligget skjult inde i selve dramaet, kunstnerisk
opløst og ikke til at finde hverken hos en bestemt
person eller i bestemte replikker. I Vildanden
og Rosmersholm er f. eks. symbolet paa det
inderligste sammenvokset med det som foregaar
i dramaet, er overalt umiddelbart og udelukkende
anvendelig paa det. Disse dramaer lever sit
selvstændige liv uavhængig av forfatteren og behøver
ikke nogen utenomstolkning for at kunne tilegnes.
— I Bygmester Solness, og i mere eller
mindre grad i Ibsens tre sidste skuespil, — er
forholdet et noget andet. Her er dobbelttydning
næsten nødvendig til den fuldstændige forstaaelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
