Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
Rita (i udbrud)
Jeg aner, hvad det var for noget Det var «guldet og de
grønne skove», som du siger. Var det saa, Alfred?
Allmers
Ja.
Rita (ser dybt bebreidende paa ham)
Hvor kunde, hvor kunde du det!
Allmers
Jeg havde Asta at tænke paa.
Rita (heftig)
Asta. ja. (Bittert ) Det var altsaa i grunden Asta, som førte
os to sammen.
Allmers
Hun vidste af ingenting. Hun aner det end ikke den
dag idag.
Rita ’afvisende
Det var Asta alligevel!
Men Asta er ikke sikker paa sig selv og ikke paa
Allmers heller, og hun vil ikke for noget i
verden staa imellem Rita og Allmers, derfor vil hun
reise, derfor maa hun bort, og hun drager ifølge
med en mand som har elsket hende længe, men
som hun kun føler venlig sympati for. «Men dette
ser jo ut som flugt», sier Allmers, og Asta svarer
i stille angst: «Det er ogsaa en flugt.» — «En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
