Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
Og i dybden er der fred, —
fred og ørk fra evighed;
bryd mig vejen, tunge hammer,
til det dulgtes hjertekammer!
Der er lang avstand fra den tre og
tyve-aarige Henrik Ibsen, den romantiske drømmer
som kanske hadde læst Steffens og av ham lært
i bjerget at søke det mystiske symbol paa sjælelige
dybder — og til John Gabriel Borkman, — geniet i
storindustriens tidsalder: «Jeg er en bergmands
søn,» sier han. «Og min far tog mig med sig ned
i gruberne iblandt. — Dernede synger malmen.
— — Naar den blir løsnet. Hammerslagene, som
løsner den, — det er midnatsklokken, som slaar,
og gør den fri. Derfor synger malmen — af glæde
paa sin vis. — — Den vil op i dagens lys og
tjene menneskene.» —
At hjælpe malmen op i dagens lys, — det
gjorde John Gabriel til sin livsopgave, — ikke
udelukkende for at tjene menneskene, — likesaa
meget, kanske hovedsagelig for at tilfredsstille sin
magtglæde, — som midler til at utfolde sit geni,
til at hævde sin personlighet, til at herske.
Borkman er ikke et øieblik i tvil om at han hører til
de utvalgte, undtagelsesmenneskene som massen
ikke forstaar, men som de bare har i lydighet at
boie sig for. Det er store ting han vil; millioner
vil han skape, alle bergverkene vil han lægge
under sig. Nye gruber i det uendelige, vandfaldene,
stenbruddene, handelsveier og skibsforbindelser
hele den vide verden utover, alt skal han faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
