Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sorø’s Igjenfødelse. Eller: Om Slægtskabet imellem Poesie, Philosophie og Historie. En Samtale holdt i Elysium A. 1813 imellem P. F. Suhm, L. Holberg og T. Rothe. Udgivet af J. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Suhm .
Visselig ikke. Man har jo episke Digte i Prosa,
og Historier paa Vers. Broder Niels’s Kronike s. Ex.
er ligcsaavel sat paa Rim som vor Prams Stærkodder;
men uagtet denne Lighed, og uagtet den beskedne Dig?
ter selv kalder sit stjonne Epos en Nimkronike, opdager
dog enhver sirax den himmilvide Forstjel imellem den
begejstrede, frit digtende Skjald og den (edruelige, om
Beretningens Sandhed ene bekymrede Munk. 42)
Holberg.
Men jeg kjender Munke der have indflettet ligesaa
mange Fabler i deres Kroniker som nogen Heltedigter i
sin Epopee. Til hvilken Klasse stulle di legne dem?
’Til Historieskrivernes, saalcenge de foregive og
virkelige« selv troe at berette sande Tildragelser.
Holberg.
Msaa ffal en Historieskrivers Vterd beroe, ikke
paa den Sum af Sandhed, hans Vcerk indeholder, men
paa den Indbildning han selv ncerer derom ?
S uhm .
Ikke hans Vcerd, men hans Navn stal beroe
derpaa. En episk Digter kan give Slip paa det Pril
vilegium, som tilhorer hans Profession: "at digte Tili
dragelser, som aldrig have tildraget sig;" han kan, om
det lyster ham, henholde sig til Sandhedens Vcrrneting
isiedetfor Sandsynlighedens, under hvilket han egentli
ge» horer; han kan ifore sig Virkelighedens Jernlænker
og aflcrgge Mulighedens Rosenkjeder: men derfor bliver
han endnu ikke egentlig Historieskriver. Dette see vi
vgsaa paa o e episte Digtere der allermeest have befiittet
S u h m .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
