Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sorø’s Igjenfødelse. Eller: Om Slægtskabet imellem Poesie, Philosophie og Historie. En Samtale holdt i Elysium A. 1813 imellem P. F. Suhm, L. Holberg og T. Rothe. Udgivet af J. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
prcestere noget Overordentligt uden Historiens Studio.
Thi i hvad end Poetens besynderlige Dont monne vlere,
kommer hon dog altid til at skildre Mennesket; men <il
at erhverve sig den fornedne Kundffab om denne Proteo
er den blotte Omgang- med Levende ikke lilstrcekkelig.
Seger han end nok saa meget Selffab med Folk af alle
Nationer og alle Stcrnder, som I vide at jeg efter den
forfarne Shakesspeares Anoiisning gjorde, behever han
dog tillige at besege Historiens Skole.
Rothe.
Det er sandt, saasom denne gjer ham bekjendt
med en sterre Mcrngde og Mangfoldighed af originale
Characterer, end den meesi bereijce Mal;d i sit hele Liv
ved Erfaring kan liere at kjende.
S u h m .
Vi beheve altsaa ikke videre at, tale om Historiens
Uundværlighed for Digteren men vel at tilseie et Par
Ord om Digtekunstens Vigtighed for Historieskriveren,
og til at udfinde den troer jeg, at det Sted afQvinctil
lian, Rothe nyligen ncevnte, vil vcrre en beqvem V<>i!edi
ning. I mindes, at denne store Kunsidommer (som
nok snart vilde namne sig os, dcrsom han vidste hvorom
Talen er) tilseier, for at vise Historiens og Poesiens
Slægtskab samt begges Forskellighed fra Talerkuusien:
"Historien skrives for at fortwlle noget, ei for at bevise,
o,g hele Historieskriverens Vk’rk er (ligesom Digterens)
beregnet, ikke paa en Sags Ferelse, eller et Aiebliks
Kamp, men paa at underrette Efterslægten og ind,
lcrgge sig selv Beremmelse for Genie, af hvilken Grund
han ogsaa (ligesom Digteren) ved friere Ord og dristigere
Figurer seger at undgaae Kedsommelighed i Fortcellin/
gen. 46)" ’ >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
