Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Udkast til den danske Literaturs Historie fra Begyndelsen af dte 19de Aarhundrede indtil det norske Universitets Aabnelse. ɔ: Aar 1801—1813. Af J. Møller. Andet Hovedstykke - 3. Lægevidenskabens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
vinde fortrinlig Adgang saavel til medicinffe som chirur
giffe Embeder." Man kan og ver vistnok indremme
Rigtigheden af alt dette; men, ingen af disse Fordele
tables ved Foreningen: derimod vandtes uden Tvivl
nogle nye Beqvemmeligheder, og adstillige Mangler
knnde derved afhjelpes» Maaffee udspringe endog de
Savn hos mange unge Lceger, som vor Forfatter seld
klager over S. 475, for en stor Deel af denne »heldige
Adskillelse. "Doctor-Navnet, hedder det der saa rig
tigt, viser nu ingen fortrinlige Medicinff-practiffe Kund
skaber (disse ber ingen, som berettiges til Praxis, mang
le) ikkun sjelden,
Fcerdighed i det latinste Sprog, naar Disputatsen for
svares. Det yndige latinfie Sprogs Dyrkelse, hvortil
i Skolerne saa megen Tid anvendes, synker allerede hos
de academiffe Borgere, og glemmes iblandt
De Studerende maae henholde sig
alene til privat Flid, for ikke at glemme hvad de i Ung?
dommen have lien/ Ved Universitetet lEses ingen la
tinste Collegier. De Disputere-Ave’ser paa
Negentsen og Klosteret, Valchendorphs, Ettersens og.
Borkens Collegium, ere afffaffede. De private Di
sputere-Bvelser, hvor de Studerende under Forside af
en Professor svede dem i at modsige og forsvare lcege
videnffabelige Sætninger > hvorved deres Sprogøvelse
og Aorsiands Ansircengelse blev fijcrrpet, findes nu ikke
Mere, og hverken vore Eramina eller medicinffe Promo
tions-’Disputatser, vise, paa enkelte Undtagelser nwr,
enten den Færdighed eller den Ziirlighed, som man be
undrede hos vore Forfcedre, i et Sprog, som endnu gjer
det eneste Forenings-Middel iblandt alle Lcerde paa Jord
kloden, 0. s^v."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
