Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Udkast til den danske Literaturs Historie fra Begyndelsen af dte 19de Aarhundrede indtil det norske Universitets Aabnelse. ɔ: Aar 1801—1813. Af J. Møller. Andet Hovedstykke - 4. Philosophiens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
nyde Hostens Frugter, ilmdens Riisbrigh, som den sia.’
digere, aldrig ved det langvarige Markarbeii
des.Meisommeligheder. Imedens Riisbrigh derfor,
under sit Ophold i Frankrig, iscer ssgte Desguignes og
Ilnqvetli du Perrons tone men grundlcerdo Underviisl
ning, samlede Nothe Blomsier paa Voltaires og Mon?
tesqvieus yndige Agre. Dog maae vi herved tillige
erindre, fsrst at Nothe ingenlunde gyste for Folianterne,
uaar det gjaldt, (da han tvertimod oftere erklærede, at
det var dem han ffyldte sin Lårdom), og for det andet,
at han, imedens han lod Voltaire som Digter og Histo,
riestriver, og Montesqvieu som Philosoph og Stats?
mand vedei-fares Net, dog ligesaa lidet deelte den Sid,
sies Indifferentisme som den Forstes Irreligiøsitet.
Tvertimod var det jo hans Pndlingsidee, som han ogl
saa i en Kjede af Skrifter, og navnligen i denne Kjedes
Hovedled (Vcerket om Christendommens Virkning paa
Folkenes Tilsiand i Europa) sogte at bevise: at det er
den Nsligion, som den nyere Verden ffylder
ethvert Fortrin, ei alene i aandelig, men ogsaa i verds?
lig Henseende; og han udfsrte dette vanskelige Thema,
i det Hele taget, saa heldige», at Suhm erklærede ham
for den forsie af vore Landsmcend, der bragte Philoso?
phi’e ind i vor kirke lige og borgerlige Historie.
Ogsaa over Naturen vilde Nothe philosophere, og
med Foie valgte han heri Bonnet til sit Mynster; men
han havde ei trcengt saa dybt ind i Naturens, som i
Historiens, Mysterier. Kunde derfor selv den siore
Zenfiffe Naturforsker siundum feile i sine teleologiske
Gisninger, hvor meget oftere maatte dette da ei hcendes
Hor Landsmand?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
