Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blik paa Forsvarsvæsenets Forfatning og Tilstand i det Byzantinske Rige under Keiser Justinian den Første. Ved L. Engelstoft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Valens om kand paa Donauens sydlige Sid«? og love<’
de, i alt Fald at ville forsvare denne af Floden selv
dcrkkede Grcendse. Keiseren lod sig bevcege, og ind>
rommede dem nogle Egne i Moesien (ikkeThracien). For
forsie Gang vare nu Barbarer boesatte inden for Nigets
Grcendser *). Fra nu af var man mere ilde faren end
nogensinde for, da paa den eene Side Vest:- og Vstgo
ther, deels som alle Barbarer urolige, trodsige og rov?
lystne, deels ved uhorte Mishandlinger og Trolosheder
opirrede, giorde Opror og med Svcerdet i Haanden udl
bredfe Hcevn lige indtil Hovedstadens
Porte; paa den anden Side Hunnernes vilde Horder
svcermede om, ccngsiede, hceriede, ei fielden i Foreeniug
med hine, som om de vcrrsie Fiender selv rsiaatte virre
eenige, naar det kun gialdt om at plage Romere. Hvad
al den hele Strcrkning langs Donauen mell<:m Bosphoi
M og det adriatiste Hav, hvad lMd
våbnet Nations Andragende» Dens Fortvivlelse kunde
vlere at frygte. Ellers lccrte man snart, iscer ogsaa under
Keiser Theodosius, ncrrniere at kiende dette Slags Begiel
ringer af hele vcebncdc Folkestgrer. Syncsius characterise
rer dem fortreffelig a. St. z. 82. Grcekexne havde et eget,
ogsaa af Synesius anvendt, Ord til at betegne hen O»er
talelsesmaade, der intet Nei taaler, nemlig ,
2!vangsbon eller, i visse Forholde, Vil lies’menin .
Paa denne Overtalelsesmaade har ogsaa den ny,e’ste Hist»rie
(f. Ex. Nhinforbundets), Exempler i Overfisdighed at frem
vise.
*) Naar man undtager de Vandaler, der allerede siden Constan
tin den Stores Tid havde S«be i Pannonien, hvilke man
i evrigt ikke maa forblande med de vastlrge Vandaler, som
tresses i Gallien, Spanien og Aftica.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
