Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blik paa Forsvarsvæsenets Forfatning og Tilstand i det Byzantinske Rige under Keiser Justinian den Første. Ved L. Engelstoft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Flytte vi nu vort Blik fra Europa til Asien,
da see vi den lange Strcrkning fra Bosph’oren indtil
Trapezunt dikket mod Norden ved en naturlig For
mum, det sorte Hav. Vel havde dette ikke ganste
afværget fiendtlige Bessg, medens Gotherne vare i Be
siddelse af de nordvestlige Kysilande; thi Gotherne havde
Flaader, og foruroligede siundum med disse deres Gien
boer vaa den anden Side Havet. Men fra den Tid
af de vare blevne fortmngte af langt raaere Barbarer,
for hvilke Skibsfart var en udekiendt og alt for hoit
sugende Kunst, var her for det fsrste ingen Fare meer.
Og forsaavidt endnu en liden Colvnie af Gother var
bleven tilbag/ vaa Crim ""), stod denne ganske i For
bunds og Afhængigheds Forhold til Niget. Nordlig
og nordonlig fra Trapezunt, deels langs om med det
forte Havs Kyst, deels i de diergige Egne> som dannes
af Fieldsn’ielningerne Taurus og Caucasus med deres
mellemlLbende Grene, boede allehaande/halvvilde Folke
siaH, navnlig Lazerne i det gamle Colchis, Tzaner,
rer og andre, nu meer afhængige af Ro
mere eller Perser. Den caucasiste Fjeldryg udgiorde
Gr«ndserne mod de egentlige Barbarer, Hunner, Ava
rer, Savirer, Alaner o. a., der norden fra stedse for
uroligede romersk og persisk Gebe.er. Fra de cauiasi
ren, Mongolen und Mandschu :c. unterscheiden? " sige?
Schlozer med al Fsie a. Stj S. 114.
*) Det gamle Bithynien, Paphlagonien og Pontus; efter den
nyere Inddeling fra Constantins Nid Proviudsrn eller Dioe
cesen Pontus. "’
»H)
noget mere paa et andet Sted^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
