Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blik paa Forsvarsvæsenets Forfatning og Tilstand i det Byzantinske Rige under Keiser Justinian den Første. Ved L. Engelstoft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
og ingen Trost, intet Haab paa Jorden segle eller fandt
uden i Tanken om muelige Mirakler eller om — at konu
hvilke dett blev Vehikel til Eultur, og markeligt er det,
at denne Religions velgiorcnde Folger for Menneskehe
den have udviklet sig, ingenlunde gicnnem Middelalde
rens Grcekrr, der syntes at ligne et gammelt Frugt«
trcee, som i forceldet Nilstand ei lcengere kan boere god
Frugt, men meget mere giennem de sildigere og forst ved
Christcndommcns Meddelelse cultlverede, i den romerst-grccste
Eulturs -Periode aldeles eller i en hoi Grad barbarske,
Folk. Menneffehedens Udvikling tramgte til at’ sue Næ
ring af friste Stammer. Grækenlands Eultur havde e en
gang befrugtet Europa. Moderen maatte olldes og dse.
Og ei vil denne vorde den sidste store Epoche i Menneske
hedens Udviklings-Historie. Det meget omtvistede Emne,
hvorom de Lcerde allerede i 4 og 5 Aarhundrede disputerede,
og som er berort ov.enfor S. 217 f. , er fra ingen af Si
derne blevet behandlet med tilbsrlig Upartiskhed. Philoso«
pyernes Skrifter og Theologcrnes Apologier have eeu og
samme Feil: Gensidighed. Begge Parter ssulde blive eenige,
naar de loftede sig til den heiere’universalhistoriske Stand
punkt, som ovenfor er antydet. Mer Forsynets Plan var
Overgangsperioden til en forandret Retning af
dg et forfrisket Liv i Menneskehedens Udviklingsproces
kommen. Selv den ovhoiede Philosophie, der i Antoni
nerne fremstiller os den mennestcligex Dyds hoieste Prydel
ser, og som de crdleste Mcend i det andet
bekiendte sig til, var ikke den, som da kunde have’red
det eller opretholdet Romerstaten. Dertil hsrte mere end det
rolige Herredomme over Lidenskaberne. Genie og
Kraft behsvedes for at fore Romerne tilbage til en stor
Character og giengive en slappet Aand dens gamle Elasti
citet. Da denne udeblev, fandt Barbarerne siden kun mo
ralsk Fordærvelse paa den eene Side, vwrgclss Retskaf
fenhed paa den «ndett. Ivf. I. Muller a. St. I. 351.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
