Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blik paa Forsvarsvæsenets Forfatning og Tilstand i det Byzantinske Rige under Keiser Justinian den Første. Ved L. Engelstoft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
friste alleen saadan Stillings Ulykker, efterat den alle
rede havde mistet den 3Ere at vwre Residents, saasom
som Staden indsluttede og som indtil den Tid vare fuld«
kommen vedligeholdte. Endnu i havde
Keiser Constantius ved sit Beseg i Rom nydt det stolte
Syn af Rom i dets Pragt, og det übestrivelige Indtryk,
samme giorde paa ham, (>sm,nlan. l.i!). XVI. c.
lo), vil ingen forundre sig over, dcr har havt Leilighed
til at bestue hine Vccrkers Levninger og Ruiner. I Sand
hed, gives der Nogen, som uden Taarer l«s? Beret«
ningen om, hvad Vold og Skade der i disse gothisse Kri
ge, oftere ns Grceker end af Gother, tilssiedes en Bye, der
aldrig havde og aldrig fik sin Lige i Kunstens Prydelser,
hvis Indbyggere satte deres Stolthed i at eie dem og en
sårdeles Pligt i at holde dem vedlige
IV. 22) han maattc vcere blottet for al Fslelse, mee>r
end Barbar. Det var Umagen v<rrdt, at samle alle de
historist« Efterretninger, som kunde sindes (og der vil»
de sindes mange) om de i Rom varende Kunstminders
Skicrbne i det femte og siette Aarhundredc under de gothi«
ske Krig« og andre Fiendtlighedcr i Italien. Men dette
vilde neppe kunne udfores med tilborligc Held af Nogen,
som ei selv paa Stedet havde besiuet disse MindesmcerlVrc-
Levninger og Loeale, og derved opfattet en levende Fore
stilling om hine og delte. Noget derom hos Sar torius
i hans, Versuch über die Regierung der Ostgothen S. 165
f. , men ufuldstomdigt. Det fortiener i svrigt at bemcrrles,
at Roms stsrste Ulykke var, at det var blevet en Fnist»
nin g. I, Rigets blomstrende Tid havde denne Hovedstad
ikke mere vceret en befæstet Bye end nu f. Ex. Paris,
London eller Berlin. Siden blev den, uagtet de noksom
vcegtige Grunde, der maatte fraraade en saadan Forholds
regel, f. Ex. dens Beliggenhed, Omfang, Population 0.
s. »., forvandlet ligesom til et vidtloftigt Eastel, og fra
S 2
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
