Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØDSEL
i
Frederik den Anden1 og Dronning Sophia havde allerede
været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab kun
blevet velsignet med to Døtre. Kongen var ikke ung længere,
det 40de Aar var tilbagelagt, og Udsigten til en Tronarving
syntes at svinde med hvert Aar, der forløb. Ønsket om en Søn er
et følles menneskeligt Ønske. Det næres af enhver, der har
noget at efterlade, enten det saa er Gods og Guid eller blot en
skrøbelig Alderdom, der trænger til Pleje. Men Ønsket vokser
i Utaalmodighed og Styrke, naar Arven kræver Kraft baade hos
Fader og Søn for ikke at forspildes. Danmark var et Valgrige.
Fik Frederik den Anden en Søn, kunde han endnu haabe at se
ham voksen. Sønnen kunde ikke blot blive valgt til Tronfølger,
men blive myndig og erfaren og under Faderens Øjne lære den
Kunst, som een kun undte ham: engang at blive Konge uden at
bortskænke noget af den kongelige Magt. Men trak det ud,
skulde Tronarvingen være et Barn, medens hans Fader var en
Olding, saa kendte Frederik den Anden sin Adel for vel til ikke
at vide, at Valget maatte købes med Ofre og Tronbestigelsen
med nye. Og skuffedes endelig ganske Haabet, blev han
sonne-løs, saa laa Fremtiden mørk og truende. Kongens Død vilde da
blive Løsnet til Uro og rimeligvis Borgerkrig.
Frederik den Anden (Fig. 1) gjorde under disse Forhold, hvad
enhver fornuftig Mand og Fader vilde gore. Han tog
Virkeligheden som den var, opgav ikke sit Haab, lod sig heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
