Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Christian IV’s Ftidsel 10
hvem af de to det skulde være, der saaledes skulde blive
Dronning, forbeholdt Rigsraadet sig selv at afgøre. En mærkelig
Bestemmelse, der paa een Gang viser os Kongens Indflydelse,
Rigsraadets nidkære Hævden af sin Valgret og den uvilkaarlige
Magt, som Arvelighedens Begreb desuagtet besad1.
Det Haab, som Kongen lønligt nærede, deltes af hans Folk.
Man maa have oplevet en Borgerkrig som Grevens Fejde; man
maa selv have set eller hørt sine Forældre fortælle om de
brændende Herregaarde, de flygtende og forfulgte Adelsmænd, om
Bønderne, der halshuggedes i tusindvis ved Aalborg, og om
Hungersnødens Optrin i København; man maa være fortrolig
med alle disse en Borgerkrigs Rædsler, for med den rette
Inderlighed og Andagt at længes efter Fødslen af en Prins med
uomtvistelig Adkomst til Tronen. Fra den højeste til den laveste var
der neppe een, der ikke nærede denne Følelse. Kunde end
Fordelene ved en Tron-Ledighed et Øjeblik tage sig lokkende ud
for en adelig Tankegang, saa var dog Skyggesiderne i for friskt
et Minde, til at nogen for Alvor skulde ønske et saa voveligt
Spil. Om dette ene Ønske var derfor alle enige.
Hvad man af Hjertet ønsker og haaber, det forjættes en alt
af den forudilende Indbildningskraft, naar Virkeligheden synes
at tøve for længe. Hvad Under da, at i en Tid som hin, hvor
man ikke kendte nogen Grænse mellem det naturlige og
overnaturlige, hvor Folkets Sind var friskt og skaberkraftigt, men
gennemtrukket af Overtro, at i en saadan Tid Længslen iklædte
sig synlig Form, og Naturens hemmelighedsfulde Magter toges
i Beslag for at varsle om dens Komme, som alle saa
længselsfuldt ventede.
Kun faa Øer i Danmark er af Naturen saa vel formede til
Hjemsted for Havfolk — eller dog til Troen paa dem — som
Samsø (Fig. 2). Syd for Kyholm danner Stavns-Fjord et lunt
indhegnet Børnekammer med talrige Sole-Pladser og Øpuder.
Nord for Kyholm afgiver Kattegat en prægtig, højloftet Storstue
med Grønglar og Bølgevip lige op til „Hjelm" (Fig. 3) og
„Helgenæs".
I November 1576 — saa fortæller den gamle Beretning —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
