Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Christian IV’s Fødsel
51
Sligt mærkes gerne næste Morgen. Men Kongen var en Mor
genmand, hans Svigerfader det samme, og trods Dronningens
Træthed maatte hun ogsaa op og begynde dér, hvor man var
sluppen om Aftenen. Timerne var nemlig kostbare, thi Hertug
Hans fra Holsten maatte snart være der, og hans Nærværelse
vilde lægge en Dæmper paa den snævrere Kres’s fortrolige
Samtaler. Ikke fordi han jo nok hørte til Familjen, han var jo
Kongens Farbroder og altsaa Hertuginde Elisabeths Broder,
men han var dog altid et Led længere ude, og det politiske
Mellemværende stillede ham endnu fjernere. Man maatte derfor
have talt ud, til han kom.
Hans den Ældre lod ikke forgæves vente paa sig, han kom
og afsluttede Festens private Del. Som ovenfor meldt havde
han frabedt sig alle Modtagelses-Ceremonier, og var derfor
reden uden Ledsagelse gennem Landet. Anstanden bod dog at
lade ham komme ikke ganske slet og ret til København. Han
blev derfor modtagen i Roskilde af et ridende Følge, der fulgte
ham til Hovedstaden; derimod slåp han for Kanonskud,
Borgervagt og Blomster. Han blev tagen imod paa Slottet i den rette
Følgeorden, først af Kongen, saa af Hertug Ulrik, derpaa af
Dronningen og sluttelig af Hertuginden, alt „med stor Ære og
Reverentze". Saa fik han sit Værelse anvist paa anden Sal over
Porten, altsaa med Udsigt til Slotspladsen, Kanalen og
Husrækken paa den anden Side. Omstaaende Billed (Fig. 25) viser
os omtrent, hvad han maa kunne have set. Kun manglede
Hel-ligaandskirken — som før omtalt — den Gang endnu sit
pyntelige Taarn. Tør man stole paa Fru Elsebe Krabbe — og det tør
man — har Værelset selv sikkert været vel draget og den store
Himmelseng kosteligt omhængt samt fyldt med Dyner.
Alle de andre Gæster kunde hvile ud og styrke sig til
Søndagens Anstrængelser, kun ikke hun og de øvrige Dragefruer.
Deres Hverv paa Slottet var endt, men dermed var ikke alt til
Ende. Scenen for deres travle Virksomhed forlagdes blot til
Festens andet Hovedpunkt, til Fruekirke. Med Vilje havde man
udsat dennes Udsmykning til allersidst, for ikke at lukke den
for længe for de dagligdags kirkelige Handlinger. Nu gik man
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
