Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69 Christian IV’s Daab
hans Hoser og andre Ord med Brodd i. Men han staar rolig;
han veed, at han har Kongen i Ryggen, Hveen i Forlening og
et skarpt Svar paa rede Haand. Den pyntede Dame, for hvem
han nys priste hendes Mands Fortjenester af den
kallundborg-ske Forordning, lader ham sikkert i Ro for det første.
3
Men det er ikke længere Tid til at betragte de enkelte. Den
store, klodsede, sølv- og guldbeslagne Vogn, med de 8 hvide
Heste for, er allerede kørt frem foran Bislaget, og den betroede
Bedstemoder kommer forsigtigt og dog værdigt, med den lille
paa Armen, ned ad Trappen for at stige til Vogns. De første i
Optoget er alt inde i Porten, Hofmesteren kaster et sidste
prøvende Blik over Skaren, om alle er paa deres Pladser, og Toget
sætter sig i Bevægelse.
Ned ad Slotspladsen gik det med afmaalte Skridt i den
fastsatte Orden. Tre og tre, først Hofmarsken, ledsaget af den unge
Pfalzgrev Ludvig — vi kender ham fra hans Vantro, da den
store Sten skulde flyttes — samt Hertug Ulriks Hofmester.
Saa alle Hofsinderne, de danske som de meklenborgske,
derpaa efter et lille Mellemrum Dronningens og Adelens de
sølv-morsklædte Jomfruer med den trolovede karmoisine imellem.
Saa den store Karet, hvori Bedstemoderen med Dagens Helt
paa Skødet, derpaa Bedstefaderen og Hertug Hans til Hest, det
danske Rigsraad og hele Skaren af Adelsmænd.
Næppe var Toget kommet udenfor Slotsporten, før det
modtoges med stormende Jubel fra den forsamlede Mængde. Hoved
ved Hoved stod de paa den tætfyldte Plads, og værre blev det
i de snævre Gader. Hvert Vindue, hver Forstue, nver Trappe
var besat, paa Bislagene var de krøbne op, og mange Steder
havde de taget Tagstenene af Taget og stukket Hovederne ud
mellem Sparrerne. Enhver vilde se Stadsen, om det saa kun
var paa Hovedet. Lykkelig den, der fik et Glimt at se af den
lille. De trykkedes og trængtes om Vognen, den glade Bedste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
