- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
72

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

Christian IV’s Daab

Anden havde nemlig optaget ham i Adelsstanden. Forlængst var
han udtraadt af Professorernes Kres og nød nu en blid Fritid
viet til Digtekunst, Videnskab og Bynyt. Fra sin egen Gaard
paa Hjørnet af Studiestræde, som Kongen havde skænket ham,
kunde han i Ro og Mag have set paa Stadsen. Men han foretrak
at trænge sig gennem Mængden over til Kirken, for nærved at
betragte det hele. Prisetvære Rasmus Glad! Han virkede til
Gavn for de kommende Slægter, da han i hine Festdage var paa
Færde overalt, talte med Alverden og opskrev (Fig. 38), naar
han kom hjem, hvad han havde set og hørt. Lad os da bringe
ham vor Tak herfor paa den Maade, som han satte mest Pris
paa, ved at ihukomme hans Navn, og lad os glæde ham i hans
Grav ved at mindes, hvad han saa nødigt vilde have glemt, at
næsten alle Rigsraaderne nikkede til ham, da de gik op ad
Kirkegulvet, ja Hans Skovgaard, den herlige Mand, trykkede
ham endog i Haanden.

Medens de højlærde forventningsfulde gik op og ned i
Kirkens Midtergang og paa Latin udtrykte deres Beundring for den
kostelige Udsmykning eller valgte sig et belejligt Stolestade,
hvorfra de snart skulde fortrænges, naar Følget kom — banede
Toget sig langsomt Vej gennem Gaderne og naaede endelig til
Frue-Kirkegaard. I en Hast strøedes Blomster for Indgangen,
Fløjdørene oplodes, og ind vandrede den stadselige Skare, tre
og tre, og fyldte snart Kirken fra Indgang til Kor.
Bedstemoderen fremledtes af sin Mand og sin Broder, Hertug Hans den
Ældre, og med Barnet paa Armen styrede hun straks op i Koret
til det Værelse, som dér var dannet for hende og Dagens Helt.
Stakkel, han kunde ogsaa nok trænge til noget at styrke sig paa.
Turen til Kirken havde taget god Tid, og der var lange Udsigter
til, at han skulde komme hjem igen. Vidtløftige Gudstjenester
var nemlig Datidens svage Side; i Modsætning til Katolikerne
maatte man hævde Prædikenens Betydning. Men selv om
saadant kunde opbygge de ældre, var det dog maaske et
Spørgsmaal, om den lille vilde sætte Pris derpaa.

Imidlertid ordnede Følget sig i Kirken. Fyrsterne med
Rigsraaderne og de ældste Adelsmænd tog Plads i Koret, Resten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free