Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian 117’.s’ Daab
79
Sindighed var han til Siede og styrede overalt, i Køkkenet, paa
Gangene og i Spisesalen. Han kunde give de fremmede Kokke
Besked i hvad Sprog de saa end tiltalte ham, og vilde en af
Herremændene ikke lystre, saa var Kasper Markdanner en
Adelsmand saa vel som de, og han havde maalt sin Klinge baade
med Franskmænd og Tyskere, Nederlændere og Tyrkere1.
Gik Anretningen med Sikkerhed, saa gik selve Spisningen
med ikke mindre. Det var heller ikke forgæves, at de store
Vinkander uafbrudt bares om, de fandt rigelig Afsætning; thi havde
hver enkelt Gæst end ikke et Regiment Glas foran sig, men kun
højst et Par Bægere, saa tømte han dem des flittigere. Da
derfor Sulten var tilfredsstillet, naaede man snart til det Punkt,
hvor Udfordringerne og Væddekampene begyndte med de store
Drikkekar, som det gjaldt om i eet Drag at tømme til de
indvendigt afsatte Mærker. Denne Idræt bragte altid Stemningen i
stærk Stigen, og da man naaede Kagerne og Konfekten — som
Datiden viede en særegen Opmærksomhed — var Tonen
vistnok mildest talt noget højrøstet. Men det forargede ingen. Det
sømmeliges Rige var større dengang end nu, Munterheden
flyttede Grænsepælene og overvandt selv Tidens største Tyran:
Standsforskellen. Derfor var Festens Slutning en forvirret,
øredøvende Blanding af Musik, Latter, Sang og Talen i alle mulige
Tungemaal, Dansk, Tysk, Plattysk, Latin. Intet fælles
Forenings-Punkt knyttede længere de frigivne Elementer sammen, kun en
vældig Bifaldssalve slog undertiden igennem, naar et nyt,
storartet Konditor-Mesterstykke bares frem og aftvang Beundring.
Men over dem alle tronede sejrrig en mægtigere Konge end
ham for Bordenden: Vinens Gud. Med sin trofaste Følgesvend,
Munterheden, ledede han usynligt det hele, han fordoblede
Antallet af de fældede Vildsvin i Hertug Ulriks Jagthistorier, han
fik de gamle Rigsraader til at le, saa Taarerne trillede ned ad
deres Kinder, han spildte Vin paa de værdige Fædres
Pibekraver, gjorde Henrik Ranzau aabenhjærtig, stampede Takt i
Gulvet med de unge, og lærte de opvartende Herremænd at
tage deres Part af Vinen paa Trappen.
Medens man saaledes morede sig paa bedste Maade paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>