Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81 Christian IV’s Daab
som tegnede Baggrund. Og hvor brød Brændingen saa ikke
paa, naar Omkvædet faldt ind, mens Trommer dundrede
los og sporekiirrende Støvler stampede Takten! Selv gamle,
kendte Viser — Svend Vonved, Dronning Dagmar, Det donner
under Ros, og hvad de alle hed — blev nye og indholdsrigere
ved denne Opførelse.
Eller man dansede paa nymodens Maade og lod den lange
Række efterhaanden opløse sig i Par. Under iørefaldende Musik
af baade Trommer og Fløjter, Giger og Trompeter svingede saa
de to rundt, hun med Armene stift ned for sig, han med en
Haand paa hver Side af hendes Liv. Sligt kunde gøres med
værdig Anstand. Men denne Polskdans kunde ogsaa udføres
med saa stærke Kast og Sving, at selv en fastbunden Perlehue
røg skævt, og hele Stuen snurrede rundt for Hovedet derunder.
Derfor maatte ogsaa alle hen og se til, naar denne Dans
begyndte, ikke blot nidkære Mødre for at se Fejl hos andres Børn,
men selv ældre, glade Herrer, der forlængst var havnet i en
Krog med en Kande Vin til en saftig Historie og et Slag
Tærninger.
Eller ogsaa dansede eller legede man — især ud paa Aftenen,
lidt hulter til bulter, gamle og unge, naar Humøret ret var oppe
— de velkendte Sanglege. Evige Løjer at se en værdig Rigsraad
i „Kæde-Tagfat" eller som „Munk i Enge"! Hvor var det
morsomt, naar en Hofsinde som „Høg efter Duen" løb efter en af
dem fra Jomfrukamret! Jo, jo. „Men hun vilde nu lade sig fange",
mente Veninderne. Eller naar i „To Mand frem for en Enke",
en virkelig Enke kom ud, en med baade Gaard og Gods. Hvor
blev der ikke Bid! Ikke to Mand, men fem fo’r de frem, saa
Latteren bruste.
Mod Sædvane tændtes denne Aften Kerterne ikke straks, da
det mørknedes. Der forestod en Overraskelse. Under Maaltidet
havde Chefen for Tøjhuset, Mester Rudolf, ladet føre en Masse
Fyrværkeri-Sager fra Tøjhuset i Vimmelskaftet hen foran
Slottet, og da Mørket faldt paa, opsendtes de første Raketter. Alle
ilede til Vinduerne, og under Beundrings-Udbrud og
Bifalds-raab saavel fra Gæsterne for oven som fra den hele uindbudne
Troels-Lund : Historiske Forlællinger I
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>