Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87 Christian IV’s Daab
skikkelser, Strudsfjer og lærde Kalotter. Og hvad
Opmærksomhed angik, saa veg de for ingen. Vil man have en Maalestok,
behover man blot at vide, at de holdt trofast ud et Par Timer
igennem, bestandig oppe og lønnende hvert Optrin med nyt
Bifald, skønt Halvdelen af dem ikke forstod et Ord af, hvad der
blev sagt, da Stykket var paa Latin, og alle paa Forhaand
kendte Handlingens Udfald fra deres Børnelærdom. En
Nu-tids-Forfatter kunde misunde sin lykkelige Forgænger sligt et
Publikum.
Det Skuespil, der opførtes, var Susanna, en „Tragikomedie"
af Sixtus Birch, død som Rektor i Augsburg 15541. Stykket var
altsaa ikke nyt, men et Laanegods fra Tyskland, hvor det havde
gjort Lykke, var blevet trykt flere Gange og vel rimeligvis
ogsaa opført. Det havde altsaa Udlandets Stempel for at være godt,
og var for saa vidt nogenlunde sikret mod ublid Medfart. Men
naar det nu ikke blot passerede, men endog trods den efter
Nutidens Begreber slæbende Samtale-Form, det fremmede Sprog
og det kun altfor velkendte Indhold alligevel vakte jublende
Bifald, saa maa Aarsagen hertil søges ikke alene i Tilskuernes
ringe Fordringer, men ogsaa i de spillendes Fortjenester.
Studenterne har sikkert gjort sig al mulig Umage for at underholde
deres Publikum; hvor Ordene svigtede, hjalp Fagter og
udvortes Løjer, og vedvarende Bifald viste, at de havde truffet det
rette.
Kongen havde altsaa megen Tilfredsstillelse af den Nydelse,
hvormed han havde overrasket sine Gæster. Alle var tilfredse,
Vært saa vel som Gæster og Skuespillere, og med udelt Glæde
hørte man, at en ny Forestilling skulde gives den næste Dag.
Førend man imidlertid skiltes ad, optraadte endnu en Trup, det
yngste Danmark, Skoledrengene fra Latinskolen i København.
De opførte en Ballet, Pygmæernes Kamp med Tranerne (Fig.
41), hvortil Stoffet var hentet fra Homer, og altsaa krævede
Lærdom for at forstaas, men hvis Udførelse, som det sømmede
sig en Ballet, var det afgørende. Børnene tog sig pudsigt ud, som
de hoppede om, iførte Fuglefjer eller efterlignende de bitte
Pygmæer. Der var næppe nogen dybere Tanke i Stykket, som kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>