Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian IV’s Daab
101
gitte Gjøe, og altsaa en Morbroder til Sten Brahes Hustru, søgte
at hindre dem i Besiddelsen trods Skøde og Gavebrev.
Christoffer Gjøe (Fig. 49) fik derpaa Ordet. Han sagde, at det
var godt nok med dette Skøde og Gavebrev, de var ganske vist i
lovformelig Orden, men det var heller ikke derfra, han hentede sit
Bevis mod Sten Brahes Ejendomsret. Det, der derimod var det
afgørende, var, at han kunde med Vidner bevise, hvad Sten Brahe
vel heller ikke vilde fragaa, at Birgitte Gjøe lige til sin Død saa frit
som tilforn havde haft sin Bolig i denne Gaard, hver Gang hun
opholdt sig heri Byen. Men heraf fremgik det tydeligt, at
Gaarden, skøndt af Navn skødet bort til en anden, alligevel i
Virkeligheden havde tilhørt Birgitte Gjøe lige til hendes Dødsdag. Det
Skøde, der alt havde været afmægtigt, medens hun levede, kunde
da umuligt blive mere kraftigt ved hendes Død, og Skødet burde
derfor kasseres som kraftesløst lige fra sin Fremkomst.
For at forstaa denne Bevisførelse maa det erindres, at det var
en Retsgrundsætning, at afhændet fast Ejendom straks skulde
overdrages til den, til hvem Skødet eller Gavebrevet var udstedt.
Skete dette ikke, betragtedes Skødet eller Gavebrevet som
ugyldigt. Saaledes havde de samme Rigsraader, som nu var samlede,
for 3 Aar siden fradømt en Mand en Gaard, om hvilken det i
Skødet hed, at den først skulde tiltrædes efter Giverens Død,
og det uagtet dennes nærmeste Arving havde stadfæstet Gaven,
og Modtageren havde faaet en Rigens Kanslers Dom for, at den
nu tilhørte ham1. Christoffer Gjøes Indvending var altsaa ikke
at spøge med.
Sten Brahe maatte derfor ogsaa, da han paany tog til Orde,
hente sine Beviser andetsteds fra end fra det omstridte
Skødebrev. Han gjorde opmærksom paa, at den Mand, der boede i
Gaarden, havde lige siden Skødet blev udstedt bestandig betalt
Huslejen til Sten Brahes Hustru. Og det var ikke en tilfældig
Overenskomst mellem de to, men der eksisterede en tinglæst
Befaling til ham om ikke at betale den til andre. Hvad endelig
Sagens Kærnepunkt angik, at Birgitte Gjøe havde efter
Afhændelsen oftere haft Natteleje i Gaarden, saa henstillede han det
til Rigsraaderne, om de ikke med Birgitte Gjøe vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
