Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian IV’s Daab
123
overleve dette Aar, med mindre Gud naadigt vilde forlænge
hans Liv. Kom han mod Forventning vel derover, vilde han
opnaa en høj og lykkelig Alderdom. Den Sygdom, hvoraf han
skulde dø, vilde han selv have paadraget sig ved overdreven
Vellyst og for stærk Nydelse af Mad og Vin. Intet tydede
derimod paa en unaturlig Død.
Dette var Hovedindholdet af Tyge Brahes Skrift, der i lige
Grad udmærkede sig ved den Omhyggelighed, hvormed
Beregningerne var udførte, og den frimodige Aabenhjertighed,
hvormed alt blev meddelt, det onde saavel som det gode.
Hvad Spaadommens Paalidelighed angik, saa veed vi nu, at
meget deraf gik i Opfyldelse, meget indtraf ikke. Loven for
Sandsynligheds-Beregninger skete Fyldest. Som ved enhver
Gætning den Dag i Dag slog omtrent Halvdelen til, Resten ikke.
Men Tyge Brahe vilde have harmedes over en slig Fortolkning.
Thi Gætværk var det ikke; det var Udbyttet af vidtløftige
Beregninger, støttede til Aarhundreders opsamlede Skat af
dybsindig Granskning. Kun i tre Tilfælde, tilstod han, kunde der
være Tale om Afvigelse, det var: hvis Fødselsstunden ikke
havde været nøjagtigt opgiven, hvis Gud af egen
Magtfuldkommenhed greb ind, eller hvis Mennesket i Kraft af sin Fornuft
og frie Vilje unddrog sig Stjernernes Indflydelse. Lad os til Ære
for vor store Landsmand antage, at alt har været rigtigt, men at
eet, eller muligt flere, af disse Tilfælde er indtruffet og har
medført Afvigelserne.
Skriftet blev modtaget med Taknemmelighed, næsten
Ærbødighed af Kongen og Dronningen. Tyge Brahes Ry voksede
stærkt derved. Han havde jo ved dette Værk godtgjort, at
Astronomien ikke var en tom Leg, men en kongelig Kunst, den
ypperste af alle Videnskaber. Bogen blev læst og atter læst af de rette
vedkommende, thi udenfor de nærmestes snevre Kreds burde
den af mange Grunde ikke komme.
Hverken Frederik den Anden eller Tyge Brahe oplevede at
se den gendreven. Hvis Dronning Sophia i sin høje Alder
undertiden har vaklet i sin Tro paa den, saa har maaske Synet af
Kirstine Munk og af Trediveaarskrigen atter befæstet hende deri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>