Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133 Jakob Ulfeids Sendefærd til Rusland
Ruslands Skyld havde styrtet sig ind i en Krig med Sverige og
Polen. Ulfeld maatte altsaa svare bestemt Nej til denne
Betingelse. Men nu vendte Bladet sig. De russiske Underhandlere, der
tilfulde forstod at vurdere det fordelagtige i at have Ulfeld i
deres Magt, optraadte bydende, vilde ikke høre paa hans
Indvendinger og endte med at opstille til Tvangsvalg: enten Fred
kun paa 15 Aar eller Krig straks.
Begge Vilkaar var uheldige for Danmark. Det nuværende
Øjeblik var med Flid valgt til at slutte en bestandig Fred, thi
Tsaren var trængt af Fjender fra alle Kanter. Men hvo kunde
vide, hvorledes Forholdene vilde stille sig om 15 Aar? Var
Danmark til den Tid indviklet i Krig, kunde Rusland let komme til
at diktere Betingelserne. Men paa den anden Side at antage det
andet Vilkaar, Krig straks, var ligesaa farligt. Det var jo at styrte
sig i Krig for at undgaa Krig. Og Russerne vilde have al
Fordelen. De vilde naturligvis, længe før Krigserklæringen var naaet
Danmark, begynde med at ødelægge de danske Besiddelser i
Lifland, erobre Øsel og maaske trænge nordenfra ned i Norge.
Al Ejendom i disse Egne vilde være plyndret og brændt, og alt
levende myrdet eller bortført, før Frederik den Anden kunde
bringe Hjælp.
Under disse Betragtninger krympede Ulfeld sig. I sin Nød
forsøgte han endnu en Gang at gøre Forestillinger og indvendte,
at da Russernes Forslag ikke var omtalt i hans Instruks, havde
han ikke Fuldmagt til at besvare dette, men maatte først tale
med sin Konge derom. Russerne var imidlertid ikke til Sinds at
lade Fuglen saa let slippe dem af Hænde. De svarede, at han
kunde gerne indhente nye Instrukser hjemmefra, men han skulde
forblive dér, indtil Svaret kom. Nu tabte Ulfeld ganske Modet;
han havde paa Rejsen noksom erfaret, hvorledes russisk Velvilje
mod fremmede tog sig ud, han ønskede ikke at stifte
Bekendtskab med det modsatte. Hvad Respekt skulde denne Tsar have
for Folkerettens Bud om Gesandters Ukrænkelighed, naar han
daglig lige overfor sine egne Undersaatter overtraadte de
simpleste Menneskelighedens Love? Et Aar eller to endnu i Rusland
vilde være en Række af de utaaleligste Lidelser. Og hvad bor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
