Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149 Jakob Ulfeids Sendefærd til Rusland
Som Ejer af Bavelse og Selsø skulde han altsaa mode i
Roskilde og lade sig taksere til Rostjeneste. Denne Taksation
foregik omtrent samtidig i Skaane og paa Øerne. 1 Jylland var
Omordningen allerede foretaget under Frederik den Anden. Paa
hvert Forsamlingssted virkede nogle Rigsraader som
Taksations-Mænd. Tilfældet vilde, at netop selve de fire Regeringsraader
under Christian den Fjerdes Mindreaarighed: Niels Kaas, Peder
Munk, Jørgen Rosenkrans og Christoffer Valkendorf skulde lede
Taksationen i Roskilde.
Der var noget trykkende for Jakob Ulfeld i at skulle mødes
med dem igen. Den sidste Gang, de havde været sammen og
taltes ved, var for ni Aar siden i Odense. De havde dømt Ulfeld
ud af Rigsraadet og berøvet ham hans Len. Selv var de nu af
Skæbnen løftede til den højeste Magt og Anseelse, som nogen
Adelsmand i Danmark nogensinde havde besiddet. Det laa nær
for Ulfeld at slutte, at hvis han var forbleven i Rigsraadet, kunde
Valget lige saa godt være faldet paa ham. Det kogte i ham ved
Tanken om nu at skulle møde for dem som deres undergivne.
Hans Hjerte svulmede af Forbitrelse, Undseelse og krænket
Stolthed. — Men dog, hvo kunde vide! maaske de ønskede en
Forsoning. De trængte til Støtte. Lenene sad løse nu. Det gjaldt
om at optræde snildt. Maaske kunde han vende hjem med en
god Forlening. Det var det første Skridt til atter at komme ind
i Rigsraadet. — Han tog sin Rejsebeskrivelse med, den kunde
dog maaske komme til Anvendelse ved denne Lejlighed.
Med Bogen under Armen traadte han ind i Kirken1. Men han
var ikke ganske Herre over sig selv. Han havde en ubestemt
flov Følelse af, at noget maatte der gøres. Han maatte optræde
opsigtvækkende for ikke at spille en ynkelig Figur. Herved kom
der noget ubehersket over ham, som gjorde, at han tabte sin
vante Sikkerhed. Han var med eet Ord i den Tilstand, hvori
man som oftest forløber sig.
Da Forhandlingerne var i fuld Gang, traadte han pludselig ud
paa Gulvet og bad Regeringsraaderne om en Samtale i Enrum.
Men førend disse endnu havde faaet besvaret dette underlige
Forlangende, brusede alt det meget frem, som saa længe havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
