Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Jakob Ulfeids Sendefærd til Rusland
Da han havde sundet sig i nogen Tid ovenpaa
Regerings-raadernes Svar, der ikke var til at misforstaa, begyndte han at
gruble over, om det skete ikke lod sig gøre godt igen. Han
tænkte saa længe derpaa, til han tilsidst skrev til
Regerings-raaderne.
Brevet1 var efter Omstændighederne ret snildt affattet. Han
anvendte det gamle Fif at sondre mellem Angreb og Forsvar og
sagde, at han aldrig havde tænkt paa at angribe eller klage over
nogen, hverken sine fordums Dommere eller salig Kongen, hvis
Død han maaske beklagede højere end nogen anden. Det havde
derfor smertet ham dybt, at de havde opfattet hans Ord saaledes.
Hans Mening var simpelthen den, at han nu var en gammel
Mand, der ikke vidste, hvad Dag han blev kaldt bort. Det pinte
ham, naar han tænkte paa Fremtiden, at hans Minde maaske
skulde besudles efter hans Død, og hans Udstødelse af
Rigsraadet forklares paa en Maade, der ikke stemmede med den
virkelige Grund. Han havde derfor forfattet denne Bog — ikke
for at retfærdiggøre sig, det være langtfra, endsige for at rejse
Beskyldning mod nogen anden — men blot for at lade
Sandheden ske Fyldest og sikre sig imod, at man efter hans Død
beskyldte ham for mere, end han virkelig havde begaaet. Derfor
havde han ogsaa anset det for sin Pligt først at forelægge dem
Bogen, førend den udkom, saa at han kunde føie sig rolig med
Hensyn til, at den hele Plan havde deres Bifald, og at der intet
stod i den, som stred mod deres Opfattelse.
Det lød ret smukt. Men han havde med gamle Statsmænd at
gøre. Ingen af dem bed paa Krogen. Han opnaaede kun at faa
et kort Svar fra Regeringsraaderne, hvori de beklagede, at han
ikke havde vidst at udtrykke sin Mening tydeligere, thi hverken
de eller de andre tilstedeværende havde forstaaet, at dette var
Hensigten med hans Optræden i Roskilde. Som hans Ord var
faldne, indeholdt de Fornærmelser mod den afdøde Konge,
dem og hele Rigsraadet. De kunde derfor ikke nu erklære sig
særskilt derom, men maatte henstille Sagen til det samlede
Rigsraads Afgørelse. „Hvilket vi Eder venligen ikke vil
forholde".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
