Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Jakob Ulfeids Sendefærd til Rusland
vendte de tilbage og oplivede den gamles sidste Tid. Det vilde
have været ham en Fryd, om han før sin Død (1593) kunde have
set, hvorledes de begge hurtigt steg til de højeste Poster. Den
ene blev Rigsadmiral, den anden Kansler, og — hvad der var
det vanskeligste for en Ulfeld — de forblev i disse deres
Stillinger til deres Død.
Saa utroligt det lyder, synes dog Rejsebeskrivelsen at have
spøgt i den gamles Hoved lige til hans Død. Om han har
handlet efter Samraad med sine Sønner eller, hvad der er det
rimeligste, han ogsaa har fortiet det for disse, er nu umuligt at
afgøre. Men vist er det, at han hemmeligt sendte den til en
Bogtrykker i Leyden, for at denne skulde udgive den efter hans
Dod. Dér laa den saa gemt og glemt, indtil den pludselig
dukker op mange Aar efter (1608), da alle de paagældende var døde,
og faa ret vidste, hvad den betød. Den havde haft en
forunderlig Historie ligesom dens Herre. Fra Bogtrykkeren i Leyden
var den vandret til en Apoteker, der vilde bruge den til
Indpak-nings-Papir, da en lærd Mand opdagede den, købte den og lod
den udkomme i Frankfurt. Saa ukendt var Forfatteren, at der
paa Titelbladet kom til at staa: „Den danske Adelsmand Jacobs
Rejse i Rusland". Først senere opdagede man, at Forfatteren
havde heddet Jakob Ulfeld, og hans fulde Navn blev da i anden
Udgave sat paa Titelbladet.
Hvis Rejsebeskrivelsen, som den foreligger trykt, er den
samme, som Ulfeld har overleveret Regeringsraaderne, og han
altsaa ikke i Mellemtiden har afglattet nogle skarpe Kanter, maa
man iøvrigt indrømme ham, at den var fri for al Stridsform. Men
samtidigt forstaar man godt Regeringsraadernes Ønske om at
faa Forholdet mellem det ham paalagte Hverv og den afsluttede
Overenskomst klarere belyst. Dette Spørgsmaal behandles
nemlig grumme let. Det bemærkes blot i Forbigaaende, at Russerne
var ubehagelige at forhandle med, thi da alt var afgjort og
Brevskaberne affattede, forlangte de dem pludseligt gjorte om, hvilket
voldte en Del Ulejlighed i sidste Øjeblik.
— Forunderligt skifter Forholdene og spotter hver menneskelig
Beregning. Ulfeld frygtede mest af alt for, at Efterslægten skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
