Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ifi162
Christian den Fjerdes Besøg hos Tyge Brahe
da den optraadte tidligere og heftigere end sædvanlig. Hidbragt
med et Skib fra Lifland, begyndte den allerede kort efter
Paaske1 og tog til med den mildere Aarstid, saa at den længe før
Hundedagene havde naaet sin ellers sædvanlige Højde. Sindene
var komne i Bevægelse ved den forudgaaende Koppe-Farsot.
Hvad den Gang havde staaet paa Spil, var ikke gleint endnu,
og med ængstelig Omhyggelighed søgte man nu at værne
Prinsens Liv mod den nye Fjende. Der var kun eet virksomt
Middel til at undgaa Sygdommen, det eneste afværgende Middel
man kendte — at flygte for den. Saa saare derfor de mindste
Spor deraf begyndte at vise sig i Prinsens Nærhed, brød hele
Skaren op og drog til andre, sundere Egne. Christian den
Fjerdes Liv i Aaret 1592 blev som en Følge deraf i høj Grad
omflakkende: Fra Januar til Marts havde han været uafbrudt paa
Frederiksborg; i Begyndelsen af April opholdt han sig i
København; saa drog han atter til Frederiksborg, da Sygdommen tog
Overhaand i Hovedstaden. Men den fulgte med til
Frederiksborg og drev ham atter sidst i Maj tilbage til København.
Opholdet her var imidlertid altfor farligt; midt i Juni sendtes han
da til et Sted, hvor han aldrig havde boet før, nemlig Hørsholm,
hvor han blev til ind i Juli. Saa brød Skaren op til Antvorskov,
og her holdt man ud, trindt om belejret af Pesten, indtil Oktober
Maaned, da Prinsen endelig atter kunde vende tilbage til
Frederiksborg 2.
Hvor tiltalende end denne Omflakken i visse Maader kunde
være for Christian den Fjerde, saa medførte den dog ogsaa
betydelige Ulemper. Det Hof, der fulgte med ham, var grumme
indskrænket. Hans Moder havde af politiske Grunde ment for
en Tid at burde fortrække; hun forlagde sit Hovedkvarter til
Haderslevhus og drog derfra videre syd paa til Udlandet. Hans
yngre Broder Ulrik var sendt til Rostock for at studere dér
under Bedstefaderens Øjne. Medens deres Moder besøgte ham
og forskrev store Rosiner, Svesker og Sukker til ham fra
Helsingør, ja endogsaa „en smuk Brasiliekat, hvid under Ansigtet",
hvis Tolderen kunde skaffe en saadan3, saa gik den udvalgte
Prins hjemme og kedede sig saa smaat under Trykket af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>