- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
165

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ifi165 Christian den Fjerdes Besøg hos Tyge Brahe



Maaske har han af Forsigtigheds Hensyn holdt det for raadeligst
selv at ledsage den unge Konge paa Rejsen, selv at undersøge,
om Frederiksborg var sikker. Maaske har ogsaa Synet af
Prinsens Sorg over det korte Ophold i Byen bevæget ham til at
bringe dette Offer. Nok er det, han sagde Kancelliet og dets
Breve Farvel for en Dag eller to og fulgte sin unge Herre.

Vejen til Lyngby frembyder intet interessant, man taber ikke
meget ved at tilbagelægge den hurtigt. Dette var imidlertid den
Gang ingen let Sag. Rigtignok voldte de mange Led, som
spærrede den, for at hindre andre end Kongen og hans Folk i at
benytte den, intet Ophold for Christian den Fjerde og hans
Kansler. Ledvogterne var paa Pletten og holdt Leddene paa vid Gab.
Men Vejen selv var begyndt at forfalde. Endog efter Datidens
Dom var den mange Steder „ond". De fire Heste for Prinsens
Vogn maatte da bruge alle deres Kræfter for at holde sig i Trav,
og værre endnu faldt det for de to, som trak Hans Mikkelsens
og det øvrige Følges Vogne. Alle disse Ulemper ændsedes dog
næppe af de tvende Hovedpersoner; deres Samtale synes at
have fengslet hele deres Opmærksomhed1.

2

Niels Kaas havde for knap Tid til daglig Brug og var for
meget Statsmand til ikke at benytte en Lejlighed som denne,
hvor han kunde tale uforstyrret med Prinsen, til at behandle
et Emne, der laa ham paa Sinde. Et Glimt af Øresund kunde
give den tilstrækkelige Anledning til at lede Samtalen hen
derpaa. Det var Tyge Brahe, han vilde anbefale til den vordende
Konge.

I Virkeligheden trængte Tyge Brahe til al den Anbefaling, han
kunde faa af formaaende Venner, thi hans Stilling var mislig
nok. En Særling var han af Naturen. Paa een Gang knarvorn
og vittig, myndig og uforsigtig havde han skaffet sig en Mængde
Uvenner. Hans Lykke og hans Ry havde vel erhvervet ham en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free