Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ifi173 Christian den Fjerdes Besøg hos Tyge Brahe
en Lysttur til Øen Hveen for at komme sammen med den
velbyrdige Mand, Tyge Brahe, og nærved betragte alle de herlige
og kunstfærdige Bygninger, som han dér har opført. Jeg
mærkede den Gang noksom, at mit Forsæt vandt Dit Bifald, særligt
fordi det med Lethed lod sig udføre fra dette Sted og paa denne
Aarstid. Det ligger mig derfor meget paa Sinde at erfare, paa
hvilken Dag Du mener, at denne Rejse bedst lader sig foretage,
samt om Du ikke selv vil ledsage mig, hvad der vilde være mig
allerkærest. — Jeg ønsker Dig af Hjertet i Guds Varetægt. Lev
vel! Frederiksborg, den 27de April 1592."
Det var en Trumf, som hverken Hak Ulfstand eller Hans
Mikkelsen kunde stikke. De kunde ikke hindre Christian den
Fjerde i at sende sit Bud til Kansleren. Og hvad Svar der kunde
ventes fra den Kant, var ikke tvivlsomt. Det fremgik jo
tilstrækkeligt af Brevet, at det nok egentlig var Kansleren, som havde sat
alt dette om Tyge Brahe og Hveen i Prinsen. Der var endnu
den Mulighed tilbage: trods Kanslerens Tilladelse alligevel at
forbyde Prinsen Turen. Men hertil manglede Hak Ulfstand
Mod og Hans Mikkelsen Magt. Og naar alt kom til alt, var den
hele Sag jo dog for ubetydelig til at gøre saa store Ophævelser
over. Altsaa med Brevets Afsendelse var Sagens Udfald givet,
og det har sikkert været Christian den Fjerde en Tilfredsstillelse
ovenpaa den sidste ydmygende Stil nu at se Hans Mikkelsen
nødt til at maatte pynte paa Latinen i Brevet til Niels Kaas.
Fangen skulde frigives. Men endnu befandt han sig i deres
Magt. Hverken Hak Ulfstand eller Hans Mikkelsen var vistnok
synderligt blidt stemte mod ham ovenpaa det Puds, han havde
spillet dem. Hans Mikkelsen, der var mest om ham, havde rigest
Lejlighed til at give denne Stemning Luft. Han valgte den Form,
der ligger nærmest ved Haanden for en Lærer, og hvorved man
kan undskylde sig med, at selve Straffen medfører et Gode for
Lærlingen: han gav Prinsen mere end sædvanligt at bestille.
Det lader til, at dette Middel har været oftere anvendt i disse
Dage som Modgift mod Rejselysten, og Kuren er næppe bleven
lemfældigere nu, da Faren var overhængende. Dette Middel
havde tillige den store Fordel, at her var ingen ydre Indgriben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
