Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ifi178 Christian den Fjerdes Besøg hos Tyge Brahe
Indbydelse. Ingen Pest i Rungsted; ikke saa meget som en
Smule Uvejr at bruge til Paaskud. Turen maatte gøres. Det
eneste lille Lysglimt var, at Kansleren var saa ophængt med
Forretninger, at han ikke kunde faa Tid til at ledsage Prinsen.
Havde Niels Kaas skulde været med, kunde man haft Grund
til at befrygte et længere Ophold, mindst en Nat eller to, for at
Christian den Fjerde kunde være med at anstille Observationer.
Nu havde man dog Magt til at spise Besøget af med det mindst
mulige. Af de tilforordnede Ledsagere vilde ingen gøre
Indvendinger. Admiralen Peder Munk var for ærlig til at ane
Uraad; Jørgen Rosenkrans hang for meget i Formerne til ikke
at finde, at en kort Visit var nok; og Hak Ulfstand skulde næppe
forlænge Besøget.
5
Mandag Morgen den 3. Juli 1592 gik da Christian den Fjerde
og hans tre Regeringsraader tilligemed en hel Del Hoffolk
ombord ved Rungsted for at begive sig til Hveen. Det er dejte
Besøg, som, skøndt mærkeligt nok i og for sig, tillige har faaet en
ufortjent Berømmelse i Folkemunde. Sagnet har nemlig udledt
Christoffer Valkendorfs Fjendskab mod Tyge Brahe herfra og
vidst at udmale, hvorledes Valkendorf sparkede til hans store,
engelske Hund, saa at Tyge Brahe brugte Mund, hvad aldrig
glemtes. Sagnet har Uret. Valkendorf var ikke engang med paa
Turen1. Men desværre for Tyge Brahe, man behøvede ikke at
begive sig til Hveen for at blive hans Uven.
Vejret var prægtigt, Havet kun kruset af en svag Sydvest,
Himlen klar. Skibet gled let hen ad Bølgerne, og Christian den
Fjerde kunde ret nyde Turen. Skøndt Eftertiden har villet vide
bedre Besked, var han som Barn uvant med at sejle. Han havde
ikke anden Øvelse end den, der fulgte af en Gang eller to om
Aaret at passere Bælterne. Det var efter Datidens Begreber
Forkundskaber nok; mangen Adelsmand, som meldte sig til
Sø-tjenesten, havde ikke større og blev dog en flink Skibshøveds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
