Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ifi182
Christian den Fjerdes Besøg hos Tyge Brahe
op i selve den blaa Himmel. Rundt om løb Sandstens-Baand,
Rækværker og Gallerier. 1 Ly af Hovedkuplen klyngede sig
Altaner, Smaakupler og Spir i sær fantastisk Blanding, og om
det solbelyste hele flød, sitrende for Øjet, den varme, dirrende
Sommerluft.
Intet Under, om Christian den Fjerde uvilkaarligt er standset,
greben af Synet. Og Tyge Brahe har sikkert ladet ham have
Ro, den unge Konges Tavshed talte lydeligere til Mesterens
Pris end mange Ord. Et saadant Syn vakte imidlertid kun
forøget Lyst til at komme nærmere, og snart stod de ved den høje
Mur, der som en vældig Firkant holdt Vagt om det hele.
Port-hundene i Vagthuset over Indgangen havde længe iagttaget dem
og givet Hals, og medens Doggerne gøende sled i Lænkerne
foroven, traadte Tyge Brahe og hans Ledsagere ind ad Porten,
der dannede det vestlige Hjørne af Fæstningsfirkanten. En
snorlige Vej førte hen til Hovedbygningen. Paa begge Sider skilte
Stakittet Vejen fra Haven. Først passerede man Frugttræernes
Bælte, lutter udsøgte, kraftige Eksemplarer, hvortil Kærnerne
var forskrevne rundt om fra Evropa. Saa kom Blomsterhaven.
Roser, Lavendler, Gyldenlak, Levkøjer og mange ukendte
Vækster stod dér plantede i regelrette, matematiske Figurer, og
en næsten bedøvende Duft strømmede de ankommende i Møde.
Thi alting trivedes mærkeligt her, skærmet mod Vind af de høje
Mure og plejet af Tyge Brahes kyndige Haand.
Endelig naaede man den aabne Plads foran Hovedbygningen
(Fig. 81). Endnu et langt Blik paa den vidunderlige Bygning,
paa Porfyrtavlen ved Fodstykket, paa Obeliskerne paa
Hjørnerne, de forunderlige tykke Taarne ved Siderne, som
Havemuren før havde skjult, de mindre Udbygninger, der som talrige
Dueslag kun hvilende paa en Søjle, men bredende sig foroven
sluttede sig til det øvrige, et sidste Blik op til Pegasussen
foroven for at maale Husets Højde, og man traadte ind i den svale
Forhal.
Efter at Velkomst-Høflighederne var til Ende, der efter
Datidens Skik foregik, saa snart man havde betraadt Husets
Tærskel, og — hvis man iagttog fineste Hofskik — bestod i, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
