- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
190

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ifi190

Christian den Fjerdes Besøg hos Tyge Brahe

kongelige Gæst. Blandt de Fag, hvori Christian den Fjerde nød
Undervisning, havde han altid særligt interesseret sig for
Krigs-bygningskunst, Sofartslære, Skibsbygning og
Vandbygningskunst; han var hjemme deri ud over sin Alder. De samme
Videnskaber laa indenfor Tyge Brahes Omraade, som strakte
sig langt videre end til den blotte Stjernekundskab og omfattede
anvendt Matematik under alle Former. Hvad Under da, om
deres Samtale hurtigt kom ind paa disse Emner, og at den
holdtes vedlige ved mere end blot Barnets Lyst til at vise sig og den
ældres Høflighed eller Griben af Lejligheden til at prøve den
unges Kundskaber. Der var en skjult indre Forstaaelse mellem
begge, een fælles Drift besjælede dem. Heller intet Under, om
de syntes godt om hinanden; de taltes jo ved, ikke som Prins og
Lensmand, eller Gæst og Vært, men som to ligestemte Sjæle,
hvis Aldersforskel svandt, saa den unge blev gammel, og den
gamle blev ung i den fælles Begejstring.

Virkningen af Samtalen var, at de fyldtes af gensidig Beundring.
Det aandelige Udbytte var altsaa tilfredsstillende. Men ogsaa det
haandgribelige blev betydeligt for Tyge Brahe. Under Samtalen
ytrede nemlig Christian den Fjerde — sikkert efter forudgaaende
Aftale med Niels Kaas — at det vilde glæde ham, om Tyge Brahe
vilde lade sine Kundskaber blive frugtbringende paa en ny Maade:
ved at modtage unge Mennesker til Oplæring i teoretisk
Sø-mandskunst og overhovedet den Del af Matematiken, der havde
Anvendelse paa Søvæsenet. Herfor tilsagde han ham 1640
Kroner (400 gamle Daler) aarlig, og desuden 500 Kroner om Aaret
til Underhold for hver Lærling1. Hvor kærkomment dette
Tilbud var, vil forstaas, naar det erindres, at Tyge Brahe netop
Maaneden forud havde mistet en tilsvarende Indtægt, som han
indtil da havde nydt af Øresunds-Tolden. Ganske vist havde
han faaet en Forlening i Stedet, men et Spørgsmaal, om han
ikke havde haabet at beholde begge Indtægter2. Dette Haab blev
i hvert Fald nu opfyldt. Det forøgede Arbejde havde ikke stort
at sige for Tyge Brahe, hvem Undervisning ikke faldt
besværlig, og som desuden havde et godt Greb paa at tage Brug af sine
Lærlinge til begge Parters Nytte. Pengene til Underhold var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free