Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det synes at være en Regel, som Historien bekræfter, at en
Familie kan tilkøbe sig en fortsat Blomstring ud over den
almindelige, knapt tilmaalte Tidsfrist, mod at et enkelt af dens
Medlemmer ganske mislykkes. I dette forvildede Skud, der er
som viet til Forbandelsen, samler sig da al den Fordærvelse,
der fordelt paa Familjen vilde have haft dennes Tilbagegang til
Følge. Rosenkransernes Slægt, som i flere Aarhundreder har,
skænket Danmark saa mange udmærkede Mænd, har gentagne
Gange betalt et saadant Sonoffer for sin Blomstring. Det er med
Føje, at disse ulykkelige ikke omtales mere end højst
nødvendigt; de skyede Lyset, medens de var i Live, lad da Glemselens
Mørke dække dem efter Døden.
Naar der ikke desmindre gøres en Undtagelse med en enkelt
af dem, Christoffer Rosenkrans, som har opnaaet en ufortjent
Navnkundighed, saa er Skylden hertil at søge ikke hos ham,
men hos den, til hvem hans Navn er knyttet. Det er Christian
den Fjerdes Optræden i Sagen mod ham, hans Omhu for den
forurettede Enke, hans Snildhed ved Undersøgelsen af
Gældsbrevets Vandmærke, hans hele rolige, sikre, omsigtsfulde Maade
at behandle Sagen paa, der har gjort denne Dom til en af de
mærkeligste i hans Regeringstid, og denne hans Optræden til
en af dem, hvori Efterslægten har ønsket at mindes den
hedengangne Konge. Som bekendt findes Domfældelsen fremstillet i
et stort Vægmaleri i Christian den Fjerdes Kapel i Roskilde
Domkirke (Fig. 87 og 88).
Da saaledes Dommen over Christoffer Rosenkrans har en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>