Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Dommen over Christoffer Rosenkrans
Kilderne deler sig naturligt i to Grupper, de trykte og de
utrykte. Lad os betragte dem hver for sig.
Blandt de trykte Kilder indtager Niels Slanges Beretning1,
baade hvad Alder og hvad Udførlighed angaar, en fremragende
Plads. Vel er Ludvig Holbergs2 Fremstilling trykt nogle faa Aar
før, men den afviger i intet Punkt fra Slanges og indskrænker
sig blot til en kort Omtale i Forbigaaende, medens Slange
derimod anvender ikke mindre end 2l/2 Folioside til sin
udtømmende Beretning. Med Rette er da Slange bleven anset for en
Hovedkilde. Lad os kortelig opfriske Grundtrækkene i hans
Fremstilling.
1 Aaret 1610, fortæller han, forefaldt en mærkelig Sag for
Herredagen i København. Christoffer Rosenkrans havde faaet,
som det i Datidens Lovsprog hed, „Rigens Dom og Forfølgning"
over afgangne Christen Juels Enke, Fru Karen Strangesdatter
og hendes Gaard Dunslund i Jylland for to Fordringer paa
tilsammen 5000 Rdlr. Hun beedigede, at Gældsbrevene var falske,
og at hverken hendes afdøde Mand eller hun havde faaet en
Skilling eller Skillings-Værd derfor af Christoffer Rosenkrans.
Men samtidig kunde hun ikke nægte, at Underskrifterne ganske
lignede hendes og hendes Mands, skøndt hun var sig bevidst
aldrig at have sat sit Navn derunder.
I sin Nød ilede Enken til Kongen, der just var i Skanderborg,
og anraabte ham om Hjælp mod hendes Forfølger, der nu ifølge
Dom vilde tage Gaard og Gods fra hende. Christian IV svarede
undvigende, at da der forelaa Gældsbreve, som ikke kunde be»
vises at være uægte, stod det ikke i hans Magt at hjælpe hende,
Men hun udbrød: „Gud har givet Kongen Magt til at hjælpe,
han skal og give Eders Maj. Visdom til at udfinde, at Brevene
er falske". Disse Ord rørte Kongen, han forbød da, at Sagen
maatte forfølges videre før efter given Tilladelse, og lod
Christoffer Rosenkrans kalde for sig med Gældsbrevene. Men
denne svarede saa klart og sikkert, at han ikke stod til at fange
i Ord
Som Kongen nu holdt det ene Brev imod Lyset for paany at
undersøge Underskriften og Seglene, faldt hans Øje tilfældigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
