Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
Man har paastaaet, at Brevstilen er et saa umiddelbart og
fyldigt Udtryk for det selvegne, at man ved blot at
gennemlæse et tilstrækkeligt Antal af en Persons Breve vil være i
Stand til at bestemme vedkommendes hele aandelige Udseende.
At dette er en Overdrivelse, vil vel de fleste være enige om,
særligt de mange, for hvem det ikke rigtigt ligger at skrive Breve.
Men saa meget er dog i det mindste sandt, at af alle de
Enkelt-Udtryk, som det personlige giver sig, er intet saa tydeligt, saa
umiddelbart og saa fint afmærket, som netop Brevstilen.
Hvad der gælder den enkelte, gælder i endnu højere Grad
om en hel Tidsalder. Den enkelte kunde tænkes at være paa
sin Post i sine Breve eller af Ubehjælpsomhed kun delvis og
uklart at faa udtrykt sig selv. En hel Tidsalder vil altid kunne
overraskes i sine Breve; og er Ubehjælpsomheden
gennemgaaende, ophører den at være tilfældig og afsætter sig selv som
et Karaktermærke. Derfor ejer Historikeren intet finere
Instrument til at aflæse en Tidsalders Ejendommeligheder med end
netop en fyldig Samling af dens Breve. De er ikke saa
iøjnefaldende, men fuldt saa paalidelige som malede Portræter, og
først fra den Tid af, hvor et sligt sammensat, selvskabt Billede
af en Tidsalder foreligger, vil der kunne være Tale om for
Historien virkelig at løse sin Opgave: at genfremstille den svundne
Slægt.
For Danmarks Vedkommende er dette rige Hjælpemiddel
opbevaret i tilstrækkelig fyldig Form fra omtrent Aar 1530.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>