Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevstilen i Danmark i det 16. Aarhundrede
23,1
dens Sprogform. Paa den anden Side Folkets store Masse, fra
Kongen til den laveste, hvis hele aandelige Indhold spandtes af
de to Traade, Paavirkningerne af Prædikenen om Søndagen og
af det virkelige Liv Ugen igennem. De var ubekendte med alle
de Dannelses-Indtryk, som Nutiden modtager gennem Bøger og
Blade, deres eneste Læsning var Biblen og Postillen, deres
Virkelighed var kun een, den ydre. Derfor blev deres Uge selv
til et stort, stadigt gentaget Brev, kirkelig Tone i Begyndelse og
Slutning, Virkeligheds-Indhold i Midten.
Men lønligt dæmrede bag ved denne Tankegang en hel anden,
friere Forstaaelse af Livet. Den næredes ved Naturen, hvilte
drømmende i Folkeviserne og slog stundom Gækken løs under
Drikkelagene. Den havde været og skulde fremdeles blive den
skjulte bevægende Kraft, Uroen i Udviklingen. Det var den, der
havde været med at afkaste Romerkirkens Aag. Nu da den
første Gæring havde sat sig, laa den atter under for den nye
Kirkes Magt. I Brevene som i den enkeltes Bevidsthed lader den
sig mere ane end paavise, den var nærmest kun til Stede som
ubestemt Trang, den blev sig kun bevidst som Brøde.
Hvad var det da, der optog al Pladsen i Bevidstheden?
Hvilket Tryk formaaede at erklære denne Menneskets Higen for
Brøde? Det var Summen af det religiøse Indhold under den
ejendommelige Form, hvormed Tiden havde præget det. Fra
Aarhundredets Midte til dets Slutning fandt dette Indhold sit
Udtryk i det ene Ord „Rettroenhed". I dette Løsen samlede
sig som i et Brændpunkt alt, hvad Tiden forstod ved Menneskets
Pligter, Nøglen til dette Livs Gaader, Adkomsten til Glæden i
det næste. Rettroenhed var ikke blot Baandet, der knyttede de
mange sammen, men selve Indholdet i hver enkelt.
For vor Tid, hvis Blik er skærpet for de enkeltes
Forskelligheder, lyderen Bestemmelse som denne fremmed og
besynderlig. Vi forstaar ikke, hvorledes man for Alvor kunde sigte mod
et saa umuligt Maal som at faa alle „rettroende", endnu mindre
at sligt virkelig kunde opnaas. Vi smiler uvilkaarligt, naar
Frederik den Anden paastaar, at hele hans Folk tror det samme, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
