Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejnesøn
15
kunde heri ikke ligge andet, end at man havde udset ham til en
endnu vigtigere. Kun kort Hk han Lov til at tilse Avlingen paa
Glorup. Allerede næste Foraar maatte han afsted til Rigets
østligste Dele, til Øsel og Kurland, hvor man højlig trængte til en
Mand som ham. Frederik den Anden havde nemlig overladt
disse Lande til sin yngre Broder Magnus; men nogle Maaneders
Ophold havde været nok for denne til at godtgøre sin
Uduelighed.
De højst forviklede Forhold herovre til alle de byttelystne
Naboer krævede en særlig Dygtighed, men Hertug Magnus kom, hvor
gammel han saa blev, aldrig ud over Barnealderen. Den
bekymrede, kortsynede Moder, Enkedronning Dorothea, udbad sig da
Christoffer Valkendorf til Vejleder for sin uerfarne Søn, og
Frederik den Anden gik ind derpaa. Kongen maa imidlertid have set
klarere i denne Sag end hans Moder, thi han spaaede hende
kun liden Glæde af dette Valg1. Udfaldet godtgjorde det.
Valkendorfs nye Opgave var i Virkeligheden uløselig. Han
skulde paa een Gang støtte Magnus og varetage Danmarks Tarv,
men Magnus’ hele Optræden gjorde en Forening af disse Pligter
umulig. Omstændighederne nødte da hurtigt Valkendorf til at
stille sig paa Krigsfod med sin unge Herre og selv gribe
Tøjlerne. Enkelthederne i denne Strid er endnu kun lidet
opklarede, men Enkedronningens Breve2, der afspejler Sønnens
hjemsendte Klager, aander en saadan Forbitrelse over
Valkendorfs Optræden, at man ikke lades i Tvivl om det gensidige
Forhold. Klager fra Magnus var imidlertid i Frederik den
Andens Øjne sikkert en Anbefaling for Valkendorf, og trods alle
Moderens Indsigelser lod Kongen sin tro Mand blive paa Posten,
indtil videre Ophold syntes unyttigt. Først Aar 1567 kaldtes
Valkendorf hjem3.
Hvorledes saa end hans Modtagelse har været i Hjemmet,
een Ting maatte man indrømme ham, at han var særligt skikket
til udsatte Stillinger, hvor det gjaldt om at tage haardt fat. Har
dette stemmet med hans Tilbøjelighed, saa opnaaede han at faa
sin Lyst tilstrækkeligt styret. Kort efter Hjemkomsten sendtes
han i særegent Hverv til Bergen for at afhjælpe en Del dér
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
