Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Mogens Hejneson
flygtigt set maatte synes at ligge ham saa fjernt — Posten som
Rentemester1.
Hermed begynder et nyt Afsnit i Christoffer Valkendorfs Liv.
Det varede ikke længe, førend han i sin nye Stilling udmærkede
sig endnu mere end i nogen tidligere. Først under Peder Oxes
Tilsyn og efter dennes Død paa egen Haand tjente han sig
hurtigt op fra en blot lovende Begynder til en fortræffelig
Finansminister, en værdig Efterfølger af Peder Oxe. Det var let
forstaaelig!, at han efterhaanden maatte blive uundværlig for
Frederik den Anden. Ingen kunde som han beregne hvorledes en
Forvaltningsregel, opklækket inden Rentekamrets Mure, vilde
tage sig ud i det virkelige Liv. Mødte han ydre Vanskeligheder,
var han Mand for at knække Modstand. Han var inde i alle
Forhold fra Island til Øsel, redelig, punktlig, og ivrig tog han sig
med samme Omhu af en Bagatel og et Statsanliggende.
At Kongen var ham naadig, fik han snart de tydeligste
Beviser paa. Forleningerne voksede og kunde vel være vokset
mere, hvis ikke, som det lader, Valkendorf selv havde holdt
noget igen2. Aar 1577 optoges han i Rigsraadet3, og lidt efter
lidt udvidedes derpaa Grænserne for hans Magtfuldkommenhed,
saa at han tilsidst i sig forenede omtrent alle de øverste
Myndigheder: Han var tilligemed Niels Kaas Kongens fortrolige
Raadgiver i udenrigske Anliggender4; han bestyrede alene
Finansministeriet og alt hvad Flaaden5 og Hæren6 angik; han var
Guvernør i København7 og havde under sig alle en
Indenrigsministers og mange af en Justitsministers8 Forretninger.
Kun eet, det sidste, manglede han endnu. Var det et Tilfælde
eller laa der en Tanke bagved, at Frederik den Anden aldrig
beklædte ham med en Rigshovmesters Værdighed, skøndt han
dog varetog alle en saadans Pligter1’? Det kunde være sket uden
alt for stor Forbigaaelse, thi allerede Aar 1583 var Christoffer
Valkendorf naaet op til at være den sjette i Rækken af
Rigsraaden^10.
Men muligt har Kongen indset, at en Natur som hans, saa
ypperligt den end lod sig tøjle, saa længe alt endnu kun var
betroet af kongelig Naade, maaske turde blive for anmassende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>