Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Mogens Hejneson
des tidligere paa Valkendorfs Kollegium som Minde om Stifteren \
Det første af disse (Fig. 4) viser os ham vistnok som den ældre,
hvem Aarenes Vægt og tunge Tider har, om ikke bøjet, saa dog
tydeligt mærket. Trods Pandens Kraft, den ungdommelige
Haarvækst og de store, stærkt fremtrædende Øren, er der noget
afdæmpet over det hele Udtryk. Det store, fyldige Skæg synes at
skjule et smerteligt Træk ved Munden, Øjnene ligger dybere,
de faar kun tilsyneladende deres gamle Størrelse ved, at
Øjen-laagene med Kraft holdes oppe og giver Plads for et roligt, men
bekymret Blik. Blikket iler ikke som forhen ud og rammer
Tilskueren, men modtager vemodigt tankefuldt Betragterens Øje.
Saaledes maatte den Valkendorf kunne tage sig ud, der har
sejret over Mogens Hejnesøn og bagefter, formentlig ufortjent,
betalt haarde Bøder for Sejren; det er den Valkendorf, som man
sluttelig turde betro den højeste Post som Rigshovmester.
Det andet Portræt (Fig. 5) viser os derimod Christoffer
Valkendorf i en yngre Alder, saaledes som man kunde tænke sig
ham, da han mødtes med Mogens Hejnesøn. Ligheden kan
selvfølgelig ikke nu bestemmes, men ligner det ikke, saa
fortjente det at ligne. Den samme Dobbelthed, som vi
ovenfor har iagttaget hos Valkendorf selv, kommer stærkt til Syne
deri. Man ser hurtigt, at det ikke er en almindelig Hofmand;
der ligger mere end blot Anstand i disse regelrette Træk.
Panden er for bred, Øjet for hvast, Øjenbrynene for kækt tegnede,
og selv den lille Mund under det sirlige Overskæg er for fast
sammenpresset til ikke at røbe, at denne Mand er mere vant til
at befale end at lystre, og selv naar han lystrer, vant til at handle
efter bedste Skøn.
Det overlegne og bydende vilde være det udelte Indtryk, hvis
der blot ikke i alt dette var blandet noget vist uroligt, noget som
paa Springet, der uden klart at kunne bestemmes halvt
udvidsker det første Indtryk. Stundom kunde det næsten synes
En, som om dette ungdommelige Ansigt blot skulde forestille
en Dreng, der i Kaadhed har paasat sig en Knebelsbart, og
sluttet venter paa Lærerens Straf, fast bestemt paa at drive
Spasen videre. Det er denne Brydning mellem den virkelige Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
