Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejnesøn
23
Saaledes drev de i Nætter og Dage. Forkomne og udmattede
var de fleste af dem lige ved at bukke under, kun een, ved Navn
Hejne, holdt sig. I alle de syv Dage, Stormen varede, sad han
uafbrudt til Rors. Hver Bolge, der brød ind over Baaden,
sprøjtede ham over; men til Gengæld plagedes han i sin dyngvaade
Dragt mindre af Tørst. Skøndt forsulten og forfrossen søgte han
at holde Modet oppe i de andre, og da en syntes Døden nær,
Fig. 6. Langs Norges Vestkyst.
(Maleri af H. Gude.)
aftog han sin Kappe til at brede over ham. Det var en værdig
Fader for en kommende Søhelt.
Den syvende Dag fik de Land i Sigte. De hejsede Sejl,
men naaede først mod Aften Kysten. Hejne maatte i
Maaneskin finde Landingssted og bære sine Kammerater i Land.
Det var Husavik paa Øen Sandø, en af Færøerne, som de var
landede ved. Om Morgenen vaktes Hejne ved en pibende Lyd,
det var Hængslerne paa en Fæhus-Dør (Fig. 7), der knirkede,
da en ung Kvinde aabnede den. Hun blev Hejne vaer og tog
ham først for et Ilbud om Ufred, men ved Synet af hans
fremmede Dragt blev hun bange og kaldte Folk til. Da de fremmede
havde forklaret sig, blev de vel modtagne og fordelte i Bygden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
