Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Mogens Hejneson
havde forpagtet Handelen. Det beroede vel tildels paa hans egen
Dygtighed, om han i aaben Kamp kunde klare sit Skib og slippe
uskadt hjem med de indsamlede Varer. Men han var aldeles
ikke Herre over, om ikke en Sørover eller to kunde have afsøgt
Øerne og bortført alt, kongelige Skatter saavel som private
Oplag, førend han kom og skulde afhente dem.
Mogens Hejnesøn fik straks paa sin første Rejse disse
Vanskeligheder at prøve. Da han om Sommeren 1579 landede paa
Færøerne, havde en skotsk Sørøver, ved Navn Klerck1, allerede
været der forinden og bortført Broderparten af de kongelige
Skatter samt en Del privat Gods, der laa opstablet i
Thorshavn. Fortjenesten for Mogens Hejnesøn kunde altsaa blive
ringe nok.
Han var imidlertid ikke raadvild. Skøndt ingen vidste eller
godt kunde vide Besked om, hvor meget Skotterne havde ført
med sig, fik han sin Broder Lagmanden til i Forening med
Provsten, en Del Præster og nogle andre Hædersmænd paa
Færøerne at afgive en beediget Erklæring, hvori de til Punkt
og Prikke nøjagtigt angav, hvor meget Skind, Uld, tørrede Fisk
o. s. v. Røverne havde bortført2. At man ikke nævnede for smaa
Tal laa i Sagens Natur. Herved opnaaede Mogens Hejnesøn et
dobbelt. For det første fik han den kongelige Foged Mads
Poulsen vist en lille Tjeneste, idet han saa nemt skaffede ham Rede
i Regnskabet og vel tillige afstod ham en Part af Byttet. Og for
det andet kunde Mogens Hejnesøn, naar han kom til
København, lettelig godtgøre, at han med Rette kun burde yde Afgift
af den ubetydelige Rest, der var bleven i Behold. — Efter
endelig at have faaet afsat sine egne fra Bergen medførte Varer,
sejlede han ned til Danmark.
Christoffer Valkendorf anede straks Uraad, da den beedigede
Attest blev ham forelagt3. Som praktisk Mand kunde han let
indse, at ingen, hverken Sørøverne eller de udplyndrede, havde
under Overfaldet givet sig Tid til at veje Fjerene og Fiskene i
Pundevis eller maale Vadmelet af. Hvis Tallene skulde være
rigtige, kunde de kun være fremkomne ved en Opgørelse af,
hvad der laa i Varehuset før og efter Overfaldet; men dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
