Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejneson
43
Med Deltagelse hørte derfor Kongen paa sin brave Sømands
Besværinger og kom ved Mogens Hejnesøns Veltalenhed snart
til den Overbevisning, at her var en Uretfærdighed lige ved at
blive begaaet, som det nu var hans Pligt at hindre. Hvor
forvansket og ensidig havde dog ikke den hele tidligere Fremstilling
været! Nu stod der en for ham, der var nøje inde i Forholdene
og kunde give fuld Besked. Ja, Stakkel, han kunde tale med.
Næsten al sin Formue havde han sat til paa den Sejlads.
Sørøverne havde plyndret baade hans eget Gods og Færingernes,
som han skulde afkøbe. Selv var han bleven holdt fangen i
længere Tid og kun ved et Tilfælde undsluppen.
Og saa den Historie om det hamborgske Skib, den lød
rigtignok noget anderledes nu, naar man hørte Sagens rette
Sammenhæng. Skipperen var ikke andet end en simpel Bedrager, der
trods Kongens Forbud havde understaaet sig at sejle til
Færøerne og opkøbe alt, inden Mogens Hejnesøn kom. Dette havde
selvfølgelig været et stort Tab for denne, men bag efter havde
han dog haft den Tilfredsstillelse at kunne opdage og overmande
samme Hamborger. Skibet var ført til Bergen og laa nu der med
Ladning, Skrog og Rejsning som Hs. Majestæts Prise. Fordelen
var Kongens, Tabet Mogens Hejnesøns. Under disse Forhold
vilde det rigtignok være i høj Grad haardt at berøve ham
Handelen paa Færøerne, paa et Tidspunkt, hvor han endnu ikke
havde tjent noget, og saa bråt, at hans Handelsforhold dér ikke
først var afviklede1.
Kongen var fuldstændig overbevist. Han gav Mogens
Hejnesøn sit udtrykkelige Løfte om, at ingen anden end han skulde
faa Handelen. Hermed syntes Hejnesøn at have opnaaet alt,
hvad han kunde ønske sig. Men han var for vant til at bruge
Vinden, medens den var god, til at han ikke skulde benytte sig
af en saa usædvanlig Lejlighed, hvor han talte alene med
Kongen og denne mente at have tilføjet ham en Uret, som han vilde
gøre god igen. Han gik derfor videre.
Der var den Sag om Sejladsen norden om Norge. Ja, Mogens
Hejnesøn havde gjort alt, hvad han kunde i saa Henseende, han
havde kæmpet med Hollænderne det bedste, han formaaede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>