Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Mogens Hej ne søn
og gav ham i samme Dokument („Søbrev") det udtrykkelige
Løfte, at hvis han kunde finde Grønland og skaffe vis Besked
om Havnene dér, saa skulde Kongen nok saaledes betænke
ham for slig Troskab, „at han underdanigst skulde takke ham
derfor"x. Ophøjelse i Adelsstanden og en god Forlening i Tilgift
har sikkert foresvævet Mogens Hejnesøn som Fremtidshaab ved
Gennemlæsningen af disse Linjer.
Alt var ordnet — Turen selv stod nu blot tilbage. Det kunde
ikke være skjult for Mogens Hejnesøn, at denne sidste Del af
Sagen frembød en Del Vanskeligheder. Selve Besværlighederne
og Faren ved Rejsen har han næppe agtet videre, det var jo
hans Liv og Lyst at tumle sig i Forhold, hvor det stadig
gjaldt Liv eller Død. Men Penge-Siden af Sagen, alle
Udgifterne til Togtet, hvo skulde bestride dem? Gik Rejsen godt,
vilde Kongen maaske dække dem; men naaede han ikke Land,
stod han selv i Stikken. Slaas med Sørøvere undervejs og
saaledes skaffe sig en lille Indtægt, havde han ingen Tid til.
Færøerne kunde ikke brandskattes stort mere end sædvanligt, og
paa Grønland vilde der næppe være synderligt at plyndre.
Men selv betale det altsammen hverken vilde eller kunde han.
Der var da ikke andet for, „Maskepiet" i Bergen maatte spæde
til. Ganske vist kom det hele Foretagende ikke Mogens
Hejne-søns Medredere ved, det var et aldeles privat Tilbud, som han
havde dristet sig til at gøre Kongen, og hvorfor selvfølgelig kun
han personlig hæftede. Men det var dog egentlig for at bevare
den færøiske Handel, at han havde gjort det. Faldt Kompagniets
Chef i Unaade, vilde Kompagniet selv gaa Glip af hele
Forretningen. Omkostningerne til Grønlands-Rejsen var altsaa i
Grunden kun at betragte som en simpel Driftsudgift.
Næppe var dette blevet klart for Mogens Hejnesøn, førend
han den 15. Marts 1581 skrev fra København til sin vigtigste
Medreder, Raadmand Søren Andersen i Bergen, og meddelte
ham, hvorledes alting stod. Selv velbekendte Begivenheder kan
lyde fremmed, naar de meddeles i Forretningssprog. Her
undergik de en overraskende Forandring. Det kom nemlig til at hedde,
at Mogens Hejnesøn „efter Kongens alvorlige Befaling, som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
