- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
57

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mogens Hejneson

57

som i sin Tid den ældre. Rygtet herom kunde til Lands være
naaet ned til Bergen et Par Dage forud for Mogens Hejnesøn
selv, hvem Modvind jo let kunde have forsinket.

At denne Efterretning i og for sig kunde have bragt Margrethe
Gyntersbergs Sind i Oprør og paany vakt al den længe
slumrende Forbitrelse imod ham, vilde være let forstaaeligt. 1 bedste
Fald kunde hun jo nu vente at faa sin Dødsfjende til
nærbeslægtet, og i værste vilde Søsterens Rygte være givet til Pris og
Familjens Ære krænket af denne Forbryder, der nu anden Gang
skulde gaa Ram forbi. I første Øjeblik kunde Tanken herom
meget vel afføde et uoverlagt Skridt. Men hertil kom en Side af
Sagen, som Nutiden ikke forstaar uden Forklaring, men som for
Datiden stillede sig som den værste af dem alle.

Sagen var, at Datidens moralske Begreber paa dette Punkt
var anderledes end vore. Hvad vor Tid forlængst har godkendt,
at f. Eks. en Mand efter sin første Hustrus Død kan ægte
hendes Søster, stod for hin Tids saavel juridiske som moralske
Sans som den mest oprørende Brøde. Slægtskabs-Gradernes
Hindring for Ægteskab opfattedes nemlig den Gang anderledes
end nu. Mand og Hustru var eet, altsaa var Hustruens Søster
ogsaa Mandens Søster. Og da Ægteskab mellem Søskendebørn
var forbudt, endsige da mellem Søskende, saa var det i høj Grad
strafbart at ægte sin afdøde Hustrus Kusine og ligefrem
himmel-raabende at ægte hendes Søster1. Forholdet mellem Mand og to
Søstre var Blodskam og betegnedes med et eget Navn:
„Kætteri": her gjaldt kun een Straf uden Naade, Døden2. Og burde
denne Straf anvendes alene mod den sidste Søster, hvis Brøde
var den største, eller gjaldt den ikke tillige den første, hvis Brøde
blev Dødssynd ved den andens senere Overtrædelse? Tiden var
voldsom og opskræmt i sin Dom over slig Brøde. Intet Under
om Margrethe Gyntersberg straks ved Efterretningen om det
skete kunde fyldes med Rædsel og anse ikke blot Mogens
Hejnesøn, men sin Søster og sig selv tillige alle som dødsens.

Saaledes vil — i Fald ellers denne Forklaring af Sagens
Sammenhæng er den rette — den forfærdelige Vægt forstaas, som
nu med eet blev lagt paa Margrethe Gyntersbergs Skuldre, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free