Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejneson
61
maattet søge fornyet, nu blev dem bevilget for et Tidsrum af
fem Aar.
Hertil kom, at Mogens Hejnesøn ved denne nye Ordning som
ved et Magtsprog blev løst fra Forholdet til sine tidligere
Medredere. Han var nu en Gang af Naturen ikke skabt til i længere
Tid at være i Kompagni med de samme, og han kunde vel ønske
sit Forhold til „Maskepiet" i Bergen afviklet, førend
Grønlandsrejsen og dens Anledning blev nærmere opklarede. Skulde man
da betegne den ved den nye Ordning indtraadte forandrede
Magtstilling for de to Modstandere, kunde man maaske udtrykke
det ved, at den ene havde vundet ikke lidet, men den anden dog
endnu intet tabt.
Da Mogens Hejnesøn —vel omtrent ved Juletid 1581 —vendte
hjem til Bergen, var der et paatrængende Spørgsmaal, som
krævede Afgørelse: hans Bryllup med den sidst bedragne Sophie
Gyntersberg. Dette var nemlig Prisen for, at Freden kunde
sluttes, det var den Oprejsning — tarvelig nok i sig selv — som
den haardt krænkede Familje maatte kræve. Kun saaledes vil
det kunne forstaas, at saa mange af den Gyntersbergske Slægt
tilsyneladende stod paa Mogens Flejnesøns Side i hans Strid
med Margrethe Gyntersberg1. I deres Hjerter var de muligvis
rasende paa ham, men ikke desmindre var hendes Anklage den
værste Hindring for, at den nye Skandale kunde glattes over.
Hun maatte og skulde derfor tie.
Hun tav imidlertid ikke. Hun forlangte, at Lensmandens visse
Bud skulde sendes til Nordlandene til et bestemt opgivet Sted.
Og ganske rigtigt fandt man dér ved Gravning Sporene af et
Barnelig. Det var et slemt Vidnesbyrd, der truede med paany
at kalde alle bortmanede Ulykker tilbage. Kun een kunde
omstøde det, hun selv. Her var ikke andet for at gøre, hun maatte
tvinges dertil. Hendes Mand, Peder Hanssøn, var for Øjeblikket
i Nordlandene, Høvedsmanden paa Bergenhus, hvor hun sad
fængslet, kunde man stole paa, Øjeblikket var altsaa gunstigt.
Hendes Broder gik da ind i Fængslet og nødte hende med Vold
til at skrive en ny Bekendelse, hvori hun tilstod, at alt, hvad
hun tidligere havde sagt, var Usandhed, som hendes Mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
