Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejneson
63
Mundgodt, medens „Garpedrengene" flokkede sig udenfor for
at se paa Festen, og Kerterne fra det oplyste Bergenhus
skinnede ud over den vinterøde Brygge.
Under Omstændigheder som disse afknappes vistnok
Hvedebrødsdagene, og Mogens Hejnesøn har for den Sags Skyld
sikkert meget vel kunnet tidligt paa Foraaret begynde sin
Virksomhed til Sos. Men der var en anden Sag, der endnu lagde Beslag
paa ham, selve Retssagen. Den var nemlig ikke til Ende med
Brylluppet. Han var straks efter Frifindelsen gaaet angrebsvis
til Værks mod sin nye eller tilkommende Svoger Peder
Hanssøn og havde forlangt Bøder af denne for at have paasagt ham
en usand Sag samt desuden Udredelse af Sagens Omkostninger
og Skadeserstatning. Peder Hanssøn havde hertil svaret, som
sandt var, at han jo slet ikke havde anklaget Mogens Hejnesøn,
men at det var Margrethe Gyntersberg, der ganske unødt havde
afgivet sin Bekendelse om ham. Til hende maatte han holde sig.
Hermed synes Peder Hanssøn at være rejst til Nordlandene1.
Men næppe var han kommen tilbage igen, førend Sagen antog
nye og farligere Forhold. Brylluppet var sikkert allerede holdt.
Men saa, just da alt var i Orden, tog Margrethe Gyntersberg til
Orde paany. Opmuntret ved Mandens Nærværelse fattede hun
Mod til at fremkomme med en Erklæring, hvori hun fastholdt
sin gamle Bekendelse og, for at sætte Kronen paa Forargelsen,
meddelte, hvorledes man i Fængslet voldeligt havde tvunget
hende til at aflægge usandfærdigt Vidnesbyrd.
Nu var alle onde Aander løsslupne paany. Det begyndte at se
broget ud ikke blot for Parterne selv, men for Lensmanden med.
Paa et saadant Punkt kunde Sagen ikke blive staaende, den
maatte føres videre. Rimeligvis efter Hans Lindenovs Raad har
Mogens Hejnesøn valgt fremdeles at være den angribende, og
han skrev derfor ned til Kongen og androg om, at der maatte
blive nedsat en Kommission i Norge til at paadømme Sagen 2.
Det kunde imidlertid blive for langvarigt at vente, til der kom
Svar herpaa tilbage fra Bergen. Mogens Hejnesøn sejlede
derfor forinden afsted til sin vante Virksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>